Bogbotten anmelder

Spor (1) – Den, der hvisker, lyver

Portræt af Bodil Christensen

Det er første bind i en serie, der formentlig bliver i fem bind: Spor 1: Den, der hvisker, lyver. Det er Sophie Souid, der er forfatteren.

Sophie Souid vandt Orlaprisen for Møgmis. Hun skriver til børn. Hun skriver med masser af barsk og brutal humor. Her er det en krimi til børn, en krimi, hvor Bille er hovedpersonen. Han bor sammen med sin mor, men en helt almindelig aften går mor ud for at købe mælk, og så kommer hun ikke tilbage. Bille er helt alene. Det er også mørkt. Nu må han træde i karakter og finde mor.

Sophie Souid er ikke blot en forfatter med humor. Hun kan også skrive. Et par eksempler er her fra første kapitel:

”Bille gøs. Ikke kun på grund af kulden, der var usædvanlig så sent i maj. Men fordi mor, ligesom sommeren, ikke var til at få øje på.”

og:

”Han fandt sin gamle iPhone inde på værelset og trykkede på ’mor’ under favoritter. Hun var den eneste på listen. Hans hånd svedte, da han satte telefonen mod øret.”

Og så begynder den helt uhyggelig eftersøgning: Hvor er mor? Bille får hjælp af sin ukendte bedstemor, der møder op. Der kommer mange krimi-elementer ind i historien. PET, videoovervågning, sikkerhedsvagter, skjulte våben og meget mere. Det svære i en børnekrimi er at skrive, så børn kan gyse uden at blive alt, alt for skræmte. Her lykkes det Sophie Souid, netop fordi synsvinklen altid er hos 12-årige Bille, at holde den svære balance mellem mørket og lyset. Man må huske, som der står i en bog, Bille har fået af mor:

”Til Bille fra Mor. Tro på dig selv, hold øjnene åbne, stol på din mavefornemmelse, og husk, at mørket er din ven.”

Det er første bind. Der følger fire mere. Måske finder Bille sin mor. Måske. Claudia Bille Stræde har lavet sort-hvide illustrationer, der er fordelt på bogens 152 sider. Skillebladene mellem kapitlerne er sort-grå og dystre. Selvfølgelig.

Det er en serie, der nok skal få mange læsere.
Det er en serie, der tør være uhyggelig og mørk.
Det er en serie, der er nutidig og med en hovedperson, man gerne vil følge.
Det er en serie, der vil være anbefalelsesværdig til selvstændig læsning på mellemtrinnet.

I øvrigt udkom i 2006 en anden bog med samme titel Den, der hvisker, lyver af Thorstein Thomsen. En roman fra forlaget Rosinante. Den handler om Niels Rued, der lever i et Danmark præget af før-krig, krig og efterkrigstiden.

Forsiden til Spor (1) – Den
Forsiden til Spor (1) – Den
Forsiden til Spor (1) – Den

Spor (1) – Den, der hvisker, lyver

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER