Bogbotten anmelder

Den dag Leopold blev trist

Portrætfoto af Louise Sommer

Stakkels lille Leopold forsøger ihærdigt at få sin mors opmærksomhed, efter han er vågnet i et vældig trist humør. Leopold falder med vilje ned af en gynge, snubler i haven og hænger med trynen, men intet virker. Mor ser det ikke. Det værste er, at Leopold ikke kan fortælle, hvad der er galt. Han aner det ikke.

Bedst som Leopold sidder og hænger med trynen, hører han en lyd. Der er en, der græder, og det er ikke ham selv. Det bliver et afgørende vendepunkt for Leopold.

I denne lille fine billedbog berører forfatter og illustrator Dina Gellert et komplekst emne, nemlig følelser. I den hjerteskærende fortælling om Leopold møder vi, i børnehøjde, en karakter, som oplever helt almindelige følelser, som er svære at sætte ord på. Læseren vil uden tvivl føle med Leopold og ikke mindst kunne identificere sig med Leopolds mor, som i bedste mening forsøger at opmuntre Leopold, men på den forkerte måde. Den indre uro og forvirring bliver ikke kureret ved at komme i biografen, men et stort kram ville være helt perfekt.

Noget andet, som også er relevant at nævne, når vi taler om budskaber i bogen, er, at selvom vi nogle gange kan have en øv-dag, kan den hurtigt vende. I Den dag Leopold blev trist bliver det Hr. Kvists døde vandrende pind, som får Leopold til at glemme sin dårlige dag og giver ham ny mening og retning for dagen. Derfor er empati og medfølelse også et vigtigt tema i bogen.

Illustrationerne komplementerer teksten og tilføjer en visuel dimension, der vil fange børns opmærksomhed. Teksten er letlæselig. Sætningerne er korte og består mest af dialoger, hvilket giver bogen liv og støtter op om, at man som læser får et forhold til Leopold og uden tvivl vil føle med ham.

Meget fin bog. Anbefales som højtlæsningsbog allerede fra 3-års alderen.

Er man vild med Leopold, kan man gå på opdagelse i nogle af de mange andre bøger i serien. Man kan helt sikkert finde en bog, som passer på lige den følelse, som man ønsker at læse om. Der er i skrivende stund hele ni bøger at vælge imellem.

Den dag Leopold blev trist
Den dag Leopold blev trist
Den dag Leopold blev trist

Den dag Leopold blev trist

Nye BOGANMELDELSER
9788702449211
9788702449211

Bogbotten anmelder

Thit og Suleima er lige gode til gymnastik

9788702446449
9788702446449

Bogbotten anmelder

Dino på nye eventyr

9788762745469
9788762745469

Bogbotten anmelder

Chicken

9788702437584
9788702437584

Bogbotten anmelder

Jeppe og Jacob laver kunst

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER