Bogbotten anmelder

Beautiful Creatures 1: Stormvind

Beautiful Creatures er en ung voksen-roman i gotisk/paranormal romance-genren. Romanen er fortalt af hovedpersonen, den unge Ethan Water, der tæller dagene til han afslutter High School og kan flytte så langt væk fra den lille sydstatsflække Gatlin som muligt. Hans mor er lige død og hans far har næsten barrikaderet sig i sorg på sit kontor og deres husholderske Amma har på bedste bedstemor-vis overtaget styringen af huset. Gatlin oser af sydstatsmystik og fordommene står i kø.

Man stadig på de gamle plantageejerdyder og en gang om året afholdes en rekonstruktion af byens store slag mod nordstaterne i den amerikanske borgerkrig. Både slaget og krigen spiller en rolle for handlingen både som eksotisk kulisse, men også mere direkte som den, der i tidernes morgen, udløste den forbandelse, som romanens anden hovedperson, den smukke Lena Duchannes, skal slås med.

Historien starter da Ethan vågner om morgenen, på den første skoledag efter sommerferien, ved at have drømt en tilbagevendende drøm om en pige han slet ikke kender. På skolen finder Ethan ud af at, der er kommet en ny pige i klassen. Hun viser sig at være pigen fra Ethans drømme – Lena Duchannes – på en gang smuk, skræmmende og befriende anderledes. Hun bor hos sin onkel, byens mærkelige eneboer, Macon Ravenwood som ejer Gatlins ældste ejendom – et spøgelseshus – og fra første dag lukkes hun ude af det lille samfund. Ethan finder hurtigt ud af at Lena er ”Caster” – en person der kan udøve magi, som på sin 16 års fødselsdag vil finde ud af om hun er en mørk eller lys caster. Lena frygter at blive mørk caster og frygter sin kommende fødselsdag. Mens Ethan og Lena forsøger at finde ud af mysteriet om hvorfor de er så tæt forbundne kæmper Lena med at hele Gatlin, der nærmest driver heksejagt på hende og samtidig kæmper hun for retten til et almindeligt ungdomsliv.

Alle karakterer er spændende og flere bipersoner kan man håbe på får større roller i de kommende bind. Bl.a. er Ethans bedste ven Link et godt humoristisk indslag for ikke at tale om Ridley – en mørk caster og ”kusine” til Lena, der spiller sit djævelske spil vha. Link, men som man i glimt fornemmer at, der er muligvis kan være noget godt et sted. Teksten indeholder en del poesi – digte, sangtekster og casterformularer. Og så spiller bogens magt og bibliotekaren som funktion, store roller. Bliver filmatiseret og får dansk premiere

Forfatterne er ikke kendt på dansk, men der kommer 4 bind i alt. Beautiful Creatures er til Twilight – segmentet og udmærker sig ved en ny originalitet fx at det for genren ikke er almindeligt at, det er en mandlig hovedperson og, på vores breddegrader, at historien udspiller sig i de eksotiske og mystiske amerikanske sydstaters historie med alt hvad det indebærer af gammel heksekunst, voodoo og en del Southern Belles.

Forsiden til Beautiful Creatures (1) – Stormvind
Forsiden til Beautiful Creatures (1) – Stormvind
Forsiden til Beautiful Creatures (1) – Stormvind

Beautiful Creatures (1) – Stormvind

Nye BOGANMELDELSER
9788785406330
9788785406330

Bogbotten anmelder

Kuldegyser – Den enøjede dukke

9788702455861
9788702455861

Bogbotten anmelder

Ædedolk

9788702451818
9788702451818

Bogbotten anmelder

Vilde Vic og verdens dybeste hav

9788785406392
9788785406392

Bogbotten anmelder

Mysteriejægerne – sagen om de forsvundne kæledyr

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER