Alt det, der altid vil være

“Hej, piger. Hej, Ellie, hvordan går det?” spørger hun med en fyldt indkøbspose i favnen. Hun ser alvorligt på mig. Det går fucking dårligt, Signe. Der sidder et egern og gnaver i min hjertekule, og hvis jeg ikke skriver eller ringer til min mor fire gang i løbet af en skoledag, så dør hun, Anna er en barnlig, umoden, forkælet unge, og jeg er blevet usynlig, jeg er alene, og jeg er bange for at dø og jeg længes efter at dø.
“Det går fint,” smiler jeg.“Godt,” siger hun over skulderen, og fortsætter ud i køkkenet og pakker varer ud.

Gymnasiepigen Ellie har det ad helvede til. Noget frygteligt er sket, og det er nok sket i familien. Højest sandsynligt er det noget med faren. Hvad det er, ved vi ikke. Det må vi indledningsvist forsøge at gisne os til. 

Mark fra gymnasiet er vild med Ellie. I bogens indledning ser hun ham i kantinen. Hans blik fokuserer på et punkt bag hendes venstre skulder. Hun indstiller sit blik på uendeligt. Engang mødtes deres blikke og de smilede, men ikke længere. Ikke nu, hvor intet længere er som før.

Hjerteveninden Anna forsøger at inkludere Ellie i den normalitet pigerne havde tidligere, hvor de vigtigste ting i livet var drenge, tøj, druk, fester og gymnasiet. Det lykkes ikke. Selv om Ellie forsøger alt hvad hun kan, er hun ved at blive kvalt i oplevelsen af total ligegyldighed. Hun føler sig usynlig og anderledes. Venindernes tøjproblemer og kærestesorger virker patetiske, og langsomt trækker hun sig mere og mere ind i fortvivlelsen.

Ellie besøger ofte et gravsted på kirkegården. Det er Michael Strunges, digteren der i en psykose troede, han kunne flyve, hvorefter han sprang ud af et vindue på fjerde sal og fløj direkte i døden. Ved hans grav kan hun sidde længe og bare være, og forsøge at få ro på alle de impulser, der går direkte i hjertekulen, og som truer med til sidst at sprænge det blødende hjerte i stykker.

Gravstedet er det eneste sted, hvor Ellie efterhånden kan slappe af, inden hun skal hjem til moren, som er yderst skrøbelig nu, hvor alting har forandret sig. Derfor er det også grænseløst irriterende, da Ellie en dag opdager en høj og ranglet fyr, der sidder og observerer hende i hendes meditative dvale. Da han pludselig henvender sig til hende, får Ellie nok. Første gang det sker, skrider hun. Men da hun møder ham igen, er det som om, der sker noget inde i hende. Noget løsner sig, og da hun endelig begynder at tale med ham, viser det sig, at han måske kan være den, der bringer hende tilbage til livet igen.

Alt det, der altid vil være er velegnet til fritidslæsning i udskolingen. Den tager fat på tunge, men relevante emner som sorg, ensomhed og kærlighed, emner som påvirker alle.