Der er nogle mennesker, der er stædige som æsler. Det kan man så mene om, hvad man vil, men stædigheden har en dobbelt virkning: På den ene side kan den være drivkraften for at nå sine mål. På den anden side kan den gå hen og udmønte sig i påståelighed, og så er den knap så charmerende.
Æsel og Væsel er lige stædige. De vil gerne se hinanden, men kan ikke blive enige om, hvem der skal besøge hvem. En brevudveksling udvikler sig hurtigt til et skænderi, og så kan man desværre komme til at skrive noget, man fortryder. Det er jo trods alt en ven, man skriver til.
Glenn Ringtved har skrevet historien og Bodil Bang Heinemeier har sat de farverige streger, der får mig til at tænke på Paulette Bourgeois’ historier om Morten Skildpadde. Bodil Heinemeier er en alsidig og kompetent illustrator, og hun evner hyggebilledbøger som denne men også spænding og horror, hvis muligheden byder sig.
Her i Æsel og Væsel mødes på midten er vi solidt plantet i hyggekrogen, men Glenn Ringtved har mere på hjerte end som så. Det forholder sig jo sådan med skænderier, at de kan være baseret på misforståelser, eller også opstår misforståelserne i kampens hede. Det er vigtigt at lære børn, hvordan man kommer videre efter et skænderi, for tilgivelse er en god ting både at kunne give og modtage. Selvfølgelig ender bogen godt, og hverken Æsel eller Væsel ønsker at være uvenner. Måske ligger der også en hentydning til en slugt kamel, men det er en helt anden historie.
Æsel og Væsel mødes på midten skal læses højt for de mindste ører, og der er livslang læring at tage med sig. Ok, mindre kan også gøre det, men det er under alle omstændigheder en fin, kort billedbog uden de helt store dramaer. Man kunne kun ønske, at almindelige, forstandige mennesker var lige så hurtigt ude af konflikter som Æsel og Væsel.
