Bogbotten anmelder

Æsel og Væsel mødes på midten

janus-neumann.webp

Der er nogle mennesker, der er stædige som æsler. Det kan man så mene om, hvad man vil, men stædigheden har en dobbelt virkning: På den ene side kan den være drivkraften for at nå sine mål. På den anden side kan den gå hen og udmønte sig i påståelighed, og så er den knap så charmerende.

Æsel og Væsel er lige stædige. De vil gerne se hinanden, men kan ikke blive enige om, hvem der skal besøge hvem. En brevudveksling udvikler sig hurtigt til et skænderi, og så kan man desværre komme til at skrive noget, man fortryder. Det er jo trods alt en ven, man skriver til.

Glenn Ringtved har skrevet historien og Bodil Bang Heinemeier har sat de farverige streger, der får mig til at tænke på Paulette Bourgeois’ historier om Morten Skildpadde. Bodil Heinemeier er en alsidig og kompetent illustrator, og hun evner hyggebilledbøger som denne men også  spænding og horror, hvis muligheden byder sig.

Her i Æsel og Væsel mødes på midten er vi solidt plantet i hyggekrogen, men Glenn Ringtved har mere på hjerte end som så. Det forholder sig jo sådan med skænderier, at de kan være baseret på misforståelser, eller også opstår misforståelserne i kampens hede. Det er vigtigt at lære børn, hvordan man kommer videre efter et skænderi, for tilgivelse er en god ting både at kunne give og modtage. Selvfølgelig ender bogen godt, og hverken Æsel eller Væsel ønsker at være uvenner. Måske ligger der også en hentydning til en slugt kamel, men det er en helt anden historie.

Æsel og Væsel mødes på midten skal læses højt for de mindste ører, og der er livslang læring at tage med sig. Ok, mindre kan også gøre det, men det er under alle omstændigheder en fin, kort billedbog uden de helt store dramaer. Man kunne kun ønske, at almindelige, forstandige mennesker var lige så hurtigt ude af konflikter som Æsel og Væsel.

Forsiden til Æsel og Væsel mødes på midten
Forsiden til Æsel og Væsel mødes på midten
Forsiden til Æsel og Væsel mødes på midten

Æsel og Væsel mødes på midten

Nye BOGANMELDELSER
cv_Kroppen.indd
cv_Kroppen.indd

Bogbotten anmelder

Små og store fakta om kroppen

9788776382070
9788776382070

Bogbotten anmelder

I edderkoppens spind

9788762747005
9788762747005

Bogbotten anmelder

Fem hjerter

9788785406095
9788785406095

Bogbotten anmelder

Den dag farverne fik nye venner

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER