Makkerparret Kristina Øland Iskov og Jørgen Bjørn Hansen står bag YouTube-kanalen Spørge Jørgen, hvor de med deres videoer har skabt et online-fællesskab for undrende, nysgerrige og videbegærlige børn og unge.
Med en forkærlighed for sjov, spændende og til tider lidt skæv fakta, præsenterer Spørge Jørgen en lang række videoer på deres kanal, ofte præsenteret i top-10-lister, fx “10 dyrelyde du aldrig gætter”, “10 Easter eggs i Fortnite”, “10 sandheder om julen” og “10 fejl i tv-serier”. De er lige så svarlystne som deres følgere er spørgelystne, og her må man spørge om alt, helt uden at man får smæk af de voksne og bliver lagt i seng, som det hedder sig i den gamle børnesang, hvorfra Kristina og Jørgen har fået deres navn.
Deres første bogudgivelse, 100 ting du ikke vidste om dyr, blev taget yderst godt imod (ikke mindst af Bodil Christensen her på Bogbotten), så en efterfølger var noget nær uundgåelig. Denne gang har de rettet fokus på et tema, der er mindst lige så spændende, lidt mere uhyggeligt og måske lidt sværere at finde decideret fakta om: myter og legender.
“Men hvorfor egentlig gøre den her bog mere uhyggelig? Måske fordi mange af vores bedste barndomsminder fra 90’erne handler om uhyggelige historier. Om skoleudflugter, spejderlejre og aftener hjemme ved bålet, hvor de voksne fortalte om myter og legender, så vi næsten ikke tude gå i seng.”
Sådan lyder det i forordet, og jeg tror, at alle kan relatere til at være draget af historier, som man næsten ikke tør lytte til, men som man på ingen måde kan lade være med at sluge råt. Det er det mystiske, det gådefulde, det uhyggelige, det uforklarlige og det forundrende, der både får nakkehårene til at rejse sig, men som så sandelig også sætter fantasien i gang.
Ligesom forrige udgivelse, serverer parret deres ’100 ting’ i form af ti kapitler med hver deres top-10-liste, hvor de med forskellige underoverskrifter kommer vidt omkring. De lægger ud med “10 væsner, der skræmte dine tipoldeforældre”, hvor vi finder nogle af de mere velkendte væsner som Nøkken, Maren, Ellefolket, De underjordiske og troldene.
På samme måde møder vi klassiske myter som Bigfoot, Loch Ness-uhyret, vampyrer, varulve, havfruer og Kraken under overskiften “10 myter vi aldrig glemmer”. Vi hører også om mytologiske væsner fra både nordisk- og græsk mytologi, fx Yggdrasil, Midgårdsormen, valkyrier, Fenrisulven, Medusa, Minotaurus, Hydra, Harpyier og Kerberos.
Et helt kapitel er dedikeret til Ægyptens sagnomspundne pyramider og den mystik der omkredser dem. Mumiens forbandelse, Thots bog, Thutankhamons forbandelse og Rosettestenens hemmelighed.
Spørge Jørgen bevæger sig dog også ud på dybere vand i deres søgen på myter og legender, blandt andet med et kapitel om mellemøstlige myter samt undertegnedes favoritkapitel “10 japanske yôkai”, der – helt som man kunne forvente af japanske myter! – disker op nogle af de mest absurde myter man kan forestille sig.
Tag bare den umiddelbart nuttede Tanuki, der ligner en japansk mårhund, udrustet med så store testikler, at den kan bruge dem som paraply når det regner. Eller Aka Manto, det maskebærende spøgelse, der hovedsageligt hjemsøger pigetoiletter, hvor den giver den toiletbesøgende mulighed for at vælge mellem en rød eller en blå rulle toiletpapir; begge valg med et makabert og fatalt udfald. Du overlever kun Aka Mantoens visit ved helt at takke nej til toiletpapiret (og så er man jo på sin vis også lidt på skideren)!
Der er stor underholdningsværdi i at læse sig igennem de mange myter og legender.
Der er stor underholdningsværdi i at læse sig igennem de mange myter og legender. Decideret fakta-præget vil jeg dog ikke konsekvent kalde det, da meget er formidlet, som om man sidder omkring tidligere nævnte lejrbål og får (gen)fortalt de forskellige myter. Det hjælper måske på at holde nogle af dem i live, hvilket man kun kan bifalde.
Når vi fx hører om Twardowskis magiske spejl under kapitlet “10 magiske skatte og mystiske fund”, lyder forklaringen, at spejlet ”… tilhørte den polske troldmand og alkymist Pan Twardowski, som solgte sin sjæl til djævelen i bytte for magiske kræfter”; altså en ”forklaring” inden for mytens egen præmis.
Andre gange, som når vi hører om julemandens tilblivelse under “10 juleeventyr…. Sådan da” får man en mere historisk gennemgang af julemandens udvikling, fra Sankt Nikolaus til Sinterklaas til Santa Claus (og nej, det var ikke Coca Cola der opfandt den julemand vi kender i dag!). Således er Kristina og Jørgens andenfødte både informativ, indlevende og underholdende at læse sig igennem.
På billedsiden er jeg mere i vildrede. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal syntes om bogens illustrationer. De er udarbejdet af Spørge Jørgen selv ved hjælp af AI.
På billedsiden er jeg mere i vildrede. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal syntes om bogens illustrationer. De er udarbejdet af Spørge Jørgen selv ved hjælp af AI. Jeg ved meget lidt om bogudgivelser, budgetter, illustrator-lønninger og hvad der ellers hører til, men at AI-generede illustrationer allerede begynder at vippe illustratorer af kød og blod af pinden og finde vej ned i børnebøgerne, huer mig umiddelbart ikke. Forfatterne skriver i kolofonen (med miniatureskrift), at de selv har brugt “uendeligt mange timer” på at udarbejde billederne. Det læser jeg som: “så vi har ikke gjort det, fordi det var lettere – eller fordi vi sparede hverken tid eller penge”. Hvorfor så ikke hyre nogle af de uendeligt mange fandens dygtige tegnere vi har herhjemme til at lave arbejdet?
Er tegningerne så gode? Jo, det er de da, omstændighederne taget i betragtning. Der er en visuel stil og en farvepalette, der går igen hele bogen igennem, og så har de promptet deres AI-maskiner ganske godt for at få nogle flotte, storladne, dynamiske og stemningsmættede billeder til at akkompagnere teksterne. Jeg synes, det skinner igennem på flere billeder, at det er AI-genereret, men børnene, der læser, vil syntes, at det er alt for fedt.
På hver tekstside har en ægte tegner lavet manga-avatars af Kristina og Jørgen, så de står og laver (meget overdrevne) fagter og grimasser, der passer til de respektive myter og som hele tiden sørger for at sikre et niveau af sødme, fjol og børnevenlighed, til når det bliver lidt for uhyggeligt, hvilket er tilfældet flere steder. Jeg skulle i hvert fald ikke møde en Gashadokuro en mørk aften!
Brugen af AI-billeder rejser nogle etiske spørgsmål, som giver stof til eftertanke.
Jeg er sikker på, at 100 ting du ikke vidste om myter og legender bliver et hit. Børnene vil synes, at den er alletiders og mange voksne vil sikkert nyde at læse med. Brugen af AI-billeder rejser nogle etiske spørgsmål, som giver stof til eftertanke. Uanset hvad, tager jeg hatten af for Kristina og Jørgen for at tage deres følgere i hånden og vise dem et analogt alternativ til den skærm-baserede nysgerrighed.
