Bogbotten anmelder

100 ting du ikke vidste om dyr

Portræt af Bodil Christensen

”SpørgeJørgen” er ikke udelukkende en billedbog af Kamma Laurens og Robert Storm Petersen. Det er også en YouTube-kanal, hvor Kristina Øland Iskov og Jørgen Bjørn Hansen giver svar på mange, mange spørgsmål. De har alle mulige fagfolk i tale, og de forklarer børn (og voksne, der lytter og ser med), hvordan alt hænger sammen. De har også set på dyr.

Og nu har de udgivet og skrevet en bog, der har virkelig mange helt fantastiske oplysninger om dyr. Det er hundrede ting, du ikke vidste om dyr, der er skelettet i bogen, og så er der ti overskrifter, hvor man får: ”10 sjove dyreprutter”, ”10 dyr med superkræfter”, ”10 af Danmarks farligste dyr” (og her er skovflåt og den grå ulv på listen), ”10 verdensberømte dyr”, ”10 dyr i havets dyb”, ”10 truede dyrearter” (det kan være kæmpepandaen, tigeren eller isbjørnen), ”10 af de klogeste dyr” (og det er grisen, rotten og den ottearmede blæksprutte), ”10 forhistoriske dyr”, ”10 af de giftigste dyr” og endelig ”10 af de uhyggeligste dyr”.

Alle ti kapitler indledes med en side, hvor YouTube-kanalens følgere har givet deres bud på yndlingsdyr. Så kommer en side, hvor Kristina Øland Iskov og Jørgen Bjørn Hansen skriver direkte til (barne)læseren med en intro til temaet. Det første tema er noget så børnevenligt som dyreprutter, og her er palmerulleren nummer ti. Det er det dyr, der spiser kaffebønner, der så senere kommer ufordøjede ud i lorten. Så bliver kaffen ristet og brygget (en dyr kaffe), og den smager åbenbart helt unikt og godt.

Der er en post-it med faktaoplysninger om det respektive dyr. Så får man facts om dyrets navn (på latin og dansk), længde, vægt, levetid og levested. Der er to sider om hvert dyr. Der fortælles med tekst, med fotos, med fakta og med håndtegninger og illustrative ord og (dyre)tale.

Det er med andre ord en helt igennem fremragende bog, der giver viden om netop det, man ikke vidste, man gerne ville vide noget om.

Et dyr, man kunne have lyst til at vide mere om – ja, det kunne være ”Rød brandmand”. Den hedder Cyanea Capillata på latin, den kan række op til 36 meter, den bliver henved et år gammel og lever i det nordlige Atlanterhav og det nordlige Stillehav. Det er et dyr, man ikke har lyst til at møde – selv når goplen er død, kan dens tråde brænde.

Det kunne også være fint at vide lidt mere om kakerlakken. Den kan blive op til 10 centimeter lang, lever overalt i verden, og det er et dyr, der har en helt utrolig overlevelsesevne. Kakerlakken kan hurtigt blive resistent overfor insektgifte, den kan leve uden mad i tre måneder, den kan tåle radioaktiv bestråling, og selvom den mister hovedet, kan den leve videre i otte-ni dage. Det er et robust dyr.

Bogen er skrevet, så man kan tage et kapitel ad gangen. Man kan læse om de farligste, de mest pruttende, de giftigste eller de klogeste dyr. Man kan også (i indholdsfortegnelsen) slå op på lige det dyr, man gerne vil vide mere om. Bogen vil dog nok blive brugt til at læse i med nysgerrighed og overraskelse.

”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde,” som det lyder fra en litteraturlæser. Det gælder i høj grad her.

Det er en glæde, når bøger giver børn viden, samtidig med at der fortælles i et smukt og læsbart layout.

100 ting du ikke vidste om dyr
100 ting du ikke vidste om dyr
100 ting du ikke vidste om dyr

100 ting du ikke vidste om dyr

Nye BOGANMELDELSER
9788762746367
9788762746367

Bogbotten anmelder

se ikke på mig nu

9788794513081
9788794513081

Bogbotten anmelder

Fjer

Eftersøgt – Danske kriminalhistorier
Eftersøgt – Danske kriminalhistorier

Bogbotten anmelder

Eftersøgt – Danske kriminalsager

9788762745346
9788762745346

Bogbotten anmelder

Vejs ende

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Nye BØGER
9788776210656
9788776210687
9788762745384
9788727142340
9788727260495
9788776275099
9788775940110
9788702425826
9788727269009
9788727269412
9788727271880
9788727269429