Forfatter Kristina Aamand er uddannet socialrådgiver, sygeplejerske, underviser, yogalærer og sexolog. I sit forfatterskab er hun optaget af kultur, seksualitet, identitet og magt. Hun insisterer på, at unge mennesker, der skal udforske deres seksualitet kan finde sig selv i litteraturen. Uanset etnicitet.
Jeg står på en skole og holder foredrag for en masse udskolingselever, som har arbejdet med min ungdomsroman For enden af din pegefinger. Romanen handler om to piger, som forelsker sig på tværs af kulturer og på trods af tabu. En dreng fra 8. klasse rækker hånden i vejret og spørger: ”Du skriver om sex i bogen. Synes du, at det er rigtigt at gøre det? Jeg mener, når pigerne læser det, så kan det være, at de tænker, at det vil de også prøve. Og det er jo forkert, altså i vores kultur.”
Jeg beroliger drengen med, at piger kan have lyst til sex, uanset om de læser bøger eller ej.
Efter foredraget kommer en pige hen til mig. Hun siger lavmælt, at det er første gang, hun har læst en bog, som hun kan spejle sig i.
Da jeg selv var på hendes alder, var jeg en ”bibliotekspige”. På biblioteket læste jeg løs, som havde jeg Fanden i hælene, men jeg fandt ingen litteratur på hylderne, som jeg kunne spejle mig i. Jeg ledte efter bøger, som handlede om halvarabiske piger, der vokser op med regler og forbud – særligt hvad angår seksualitet. Piger fra familier, hvor det bliver sagt, at du er ”født med en engel på hver skulder”:
På højre skulder sidder den hvide engel, som noterer alt det gode, du gør. Som ung pige prøvede jeg virkelig at give den hvide engel noget at skrive hjem om, for jeg var en pleaser.
På venstre skulder sidder den sorte engel, og den, jeg havde siddende, var en satanisk stræber. Den skriblede løs om alt det ”forkerte”, jeg gjorde, som blev den betalt per anslag.
Hvis alt det, den sorte engel havde skrevet, var blevet til en bog, er jeg sikker på, at den kunne have gjort en forskel for andre unge at læse. Så de kunne læse, at de ikke var alene om at gøre ”det forkerte”.
Frygten for at være forkert
Jeg har arbejdet som konsulent i empowerment-projekter, hvor jeg har undervist unge om seksuelle tabuer, og så jeg har i en årrække kørt min egen brevkasse for unge. Det er dog min erfaring, at litteraturen kan belyse seksualitet og seksuelle tabuer på en helt særlig måde, som jeg ikke oplever, at jeg kan opnå gennem hverken undervisning eller brevkasser, fordi litteratur åbner for indlevelse. De dialoger, jeg har haft med unge gennem de to funktioner, har jeg med mig, når jeg skriver bøger til unge. Og som voksen har jeg fyret englene fra mine skuldre og taget pennen i egen hånd.
… litteraturen kan belyse seksualitet og seksuelle tabuer på en helt særlig måde …
Med tabu følger blinde vinkler og frygten for at være forkert. Et eksempel er unge, som ikke er vidende om deres egen anatomi og er opdraget med, at mødommen er en intakt, lukket hinde. De bliver meget bange for, at de har ødelagt den, hvis de har rørt ved sig selv, haft sex eller blot været fysisk aktive. En frygt, som forgifter de fineste følelser som forelskelse, fremtidsdrømme og oplevelsen af egen krop og seksualitet.
Forældres forventninger, kontrol, normer og alt det andet, man skal leve op til, er noget, de fleste mærker – uanset kulturelt tilhørsforhold. Unge med anden etnisk baggrund end dansk har dog den ekstra kom-ponent, at de er minoriteter i et majoritetssamfund. Og heraf følger en loyalitetskonflikt. For hvad sker der, når vi siger, at der er traditioner i vores egen kultur, som vi ikke kan leve med? Kan det misbruges politisk? Vil vi blive set ned på? Men på den anden side: Hvis ingen skriver eller taler om det, holdes de seksuelle tabuer i hævd.
Jeg husker et møde, jeg engang havde på et forlag, om en roman, jeg var i gang med at skrive. Her fik min redaktør sagt, at ”alle jo gerne vil læse om sig selv” og foreslog forsigtigt, at karaktererne skiftede etnicitet til ”dem, der er flest af”.
Jeg er helt enig. Alle vil gerne læse om sig selv. Derfor insisterer jeg på, at unge mennesker, som skal udforske deres seksuelle identitet i støjen fra stemmer, som har (alt for) mange meninger om, hvad der er op og ned, himmel og helvede, halal og haram, kan finde sig selv i litteraturen.
