IBBY-formand: “540 mio. lyder af meget. Men det er det ikke.”

“De 540 millioner skal implementeres over 10 år. Det er virkelig længe. Alt for længe.” Det mener den nye formand for IBBY Danmark, Christian Bach.

FOLKESKOLEAFTALE. Den 19. marts 2024 præsenterede regeringen og folkeskoleforligskredsen en ny aftale om folkeskolen. Af aftaleteksten fremgår det bl.a., at der skal afsættes 540 millioner til indkøb af fysiske bøger. Men det er slet ikke nok, mener formand for IBBY Danmark, Christian Bach, og han undrer sig over udmøntningen af beløbet.

Der er ingen tvivl om, at regeringen og folkeskoleforligskredsen har gode intentioner! Også når det kommer til indkøb af fysiske bøger, som vi vist alle efterhånden ved, er en mangelvare ude på skolerne. Det gælder både læremidler og skøn- og faglitterære børne- og ungdomsbøger.

Men der er alligevel flere ting, som jeg studser over i aftalen. Og som gør, at jeg ikke danser vildt rundt i begejstring på læsningens og børne- og ungdomslitteraturens vegne. (Og egentlig heller ikke på læremidlernes … men den sag må andre kæmpe i denne omgang.)

Det fysiske bogindkøb har været forsømt alt, alt for længe.

For det første …

De 540 millioner skal implementeres over 10 år. Det er virkelig længe. Alt for længe. For læsningen blandt børn og unge har brug for en vitaminindsprøjtning. Og gerne nu. Det fysiske bogindkøb har været forsømt alt, alt for længe. Og børn og unges læsekompetencer bliver dårligere. Det er en akut krise, som der bør handles på væsentligt hurtigere end i løbet af 10 år. 

For det andet …

540 millioner lyder jo af vanvittigt mange penge. Og det ville det da også være i en privatøkonomi. (I hvert fald i min!) Men i virkeligheden svarer beløbet til ca. 80 kroner pr. elev pr. år til indkøb af nye bøger, som direktør for Gyldendal Uddannelse, Henrik Gejlager, skriver i dette debatindlæg på folkeskolen.dk. Som så skal fordeles på både læremidler og skøn- og faglitterære bøger. Det bliver ikke til meget.

For det tredje …

Ordet “læsning” er nærmest ikke til stede i aftaleteksten. Det nærmeste, vi kommer, er de 25 mio. kroner, som skal bruges på en “læselystkampagne” … Er det virkelig nok? Har vi ikke brug for en meget mere markant indsats for elevernes læsning? Jo, det har vi.

For det fjerde …

Det undrer mig, at alle pengene til bogindkøb skal sendes til CFU. Ingen tvivl om, at CFU’erne gør en kæmpe indsats i formidlingen af ny skøn- og faglitteratur til børn og unge. Og det er herligt, at de nu får flere midler at indkøbe nye bøger for. Og det giver bestemt god mening, at fx klassesæt af romaner rejser rundt mellem skolerne i stedet for at stå i en bogkælder, når de ikke bliver brugt.

Men hvad med bøgerne til elevernes lystlæsning? Altså den litteratur, som eleverne selv læser. De bøger, som ikke gøres til genstand for danskundervisning? Her ville de pædagogiske læringscentre (eller … skolebiblioteket … tak!) kunne gøre en kæmpe forskel. For hvem er bedre til at hjælpe eleven hen til sin næste læseoplevelse end den skolebibliotekar, som kender eleven? 

Jeg drømmer om skolebiblioteker, der summer af læselyst og læseinspiration.


Jeg drømmer om skolebiblioteker, der summer af læselyst og læseinspiration. Med masser af bøger som eleverne selv kan hive ned fra hylderne. Eller som de kan få hjælp til at finde fra den skolebibliotekar/PLC’er, de kender. Men aftalen indeholder desværre ikke noget om hverken styrkelse af PLC’ernes bogindkøb eller medarbejdernes ressourcer. 

Aftalen her er en god start. Men det er ikke nok. Slet ikke nok. I hvert fald ikke, hvis vi mener det der med læsning alvorligt. Og det burde vi gøre. 

LÆS OGSÅ ...

Den australske organisation Indigenous Literacy Foundation modtager dette års Astrid Lindgren Memorial Award

“Kan du leve af det?”

Da 20 danske billedbøger mødte 20 iranske kunstnere

Årets vindere af Kulturministeriets priser til børne- og ungdomsbøger er fundet

IBBY-året, der gik – Bestyrelsens årsberetning 2023/2024

Referat af generalforsamling 2024