Forlaget skriver
Nanna Friis Hellströms børnebog “Fugletid” begrebsliggør det at være vågnet op for tidligt. Den giver børn og voksne et sprog for den sidste del af natten, hvor det endnu ikke er tid til at stå op: Fugletid.
Det er nat, og både dyre- og menneskeunger ligger og sover. Men i nattens sidste timer vågner fuglene. De fløjter og synger, mens himlen lysner, og under alt spektaklet vågner ungerne.
Nogle fugle, såsom solsorten, begynder at synge sin sang op til halvanden time før solopgang (og solen står altså op kl. 4.25 ved midsommer i Danmark). For de fleste er dette alt for tidligt at vågne, men for børn, som sover let, og som ikke kan klokken, bliver fuglesangen ofte et signal om, at det er morgen.
Alle forældre med småbørn har prøvet det: De små vågner alt for tidligt og tror, at det er tid til at stå op. Men den sidste del af natten er fuglenes tid. Ved sprogligt at gøre det klart, at det endnu ikke er morgen, hjælper “Fugletid” børn med at sove videre.
