Nu går jeg, sagde Tiden

Da rejste Tiden sig og så på Lara.
“Her kan jeg ikke blive,” hviskede hun.
Det kunne Lara godt forstå. Alle ville jo fordrive Tiden eller ligefrem slå den ihjel.
Tiden så sig omkring. “Nu går jeg,” sagde hun højt.

En poetisk bog om Tiden og hvad den bliver udsat for i vores daglige sprogbrug. Men også drømmen om, hvad den egentlig kunne være: en god ven, som åbner øjnene for de små og skønne ting i livet.