Bogåret, der gik: Thomas Hjorthaab

Portrætfoto af Thomas Hjorthaab
Foto: Simon Klein Knudsen
Portrætfoto af Christian Bach
Portrætfoto af Thomas Hjorthaab

Vi har bedt en række bogfolk om at se tilbage på bogåret, der er gået. Og ligeledes om at se frem mod det kommende år. Første i rækken er illustrator Thomas Hjorthaab, som i 2024 bl.a. har haft stor succes med serien Møgmis sammen med forfatter Sophie Souid.

Hvad har været det mest udfordrende som illustrator i 2024?

Det mest udfordrende som illustrator i året, der er gået, har været at balancere arbejdet som illustrator og livet på landevejen med Møgmis. Sophie og jeg har lavet en masse fede Møgmis-shows i løbet af året, og det har været vildt fedt at møde læserne derude. Så udfordrende? Ja. Mega optur? JA!

Hvad har været det mest inspirerende som illustrator i 2024?

Svaret er en forlængelse af første spørgsmål. At møde læserne af Møgmis. Det er så utroligt motiverende, inspirerende og rørende at se hvordan bøgerne skaber grin og læseglæde.

Møgmis (4) – Himmel og helvede! Død som en ild!

af SOPHIE SOUID og THOMAS HJORTHAAB (ill.)

GADS BØRNEBØGER, 2024

Sammen med Sophie Souid har Thomas Hjorthaab skabt serien om Møgmis, der er blevet rigtig flot modtaget både af læserne og anmelderne.
I 2024 blev bog 4 i serien nomineret til Orlaprisen som “Bogen, der gav mig grineflip”.
Der er flere fortællinger om Møgmis på vej i 2025.

Hvad har du undret dig mest over i 2024, når du ser tilbage på ”bogåret”?

Hmm. Det er måske stadig lettere betændt, men jeg undrede mig ærlig talt lidt over den rodede diskussion, der fyldte i foråret angående de danske tegneres løn.

Hvad er du mest stolt over som illustrator i 2024?

Det, jeg er mest stolt over som illustrator i 2024, må være et par ting. Blandt andet de to Møgmis-bøger (bind 4 og 5), der er udkommet. Sophie og jeg bliver bare bedre for hver bog. Det er sindssygt fedt. Og så har jeg lige færdiggjort en stor ABC billedbog sammen med en forfatterduo, der sparker røv! Den udkommer på Gutkind i starten af 2025.

Hvad ser du mest frem til i 2025?

I 2025 ser jeg frem til at møde endnu flere “Møgunger ude” i det danske land, lave flere fede bøger og måske få tid til en my mere afslapning. 2024 var vild!

ABC stikker AF

af Stine SILLESEN, SIGNE RIED og THOMAS HJORTHAAB (ill.)

GUTKIND, 2025

I foråret 2025 udkommer Thomas Hjorthaab med bogen ABC stikker af, som har skabt sammen med Stine Sillesen og Signe Reid.
Bogen beskrives af forlaget som “en imponerende blanding af fantasi, genialitet og en dyb kærlighed til det danske sprog.” 

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nye BØGER