Det var en smertefuld omgang at komme igennem Youtube-detektiverne (4). Misforstå mig ret. Jeg er hos tatovøren og kan se frem til en 5-6 skønne timers behandling. Efter at have ligget på briksen i noget tid, er jeg kommet til et punkt, hvor jeg har brug for at zone ud og lukke mig ind i mig selv. Det gør ondt det stads.
Så jeg putter høretelefoner på og sætter Marie Rørbæks fjerde bind i serien om de fire Youtube-detektiver på i lydformat. Var man mere fordomsfuldt anlagt kunne man tænke, at en omgang heavymetal var mere passende, men det skulle vise sig, at historien om Signe, Miller, Elly, Malik og hunden Kat, der opklarer mysterier og krimisager, var fortrinlig distraktion til den dansende nål.
“Vi har en ny sag. Om en forsvunden kænguru! Kan I tage med toget klokken 12.50? Og være væk resten af dagen?”
Youtube-detektiverne er et moderne take på Enid Blytons klassiker om De 5 (hvor det femte medlem ligeledes er en hund), blandet med tung inspiration fra den australske børne hit-tv-serie The inBESTigators, hvor de fire hovedpersoner ikke bare ligner Youtube-detektiverne, men den ene, Maude Miller, endda har lånt sit navn ud til den ene youtube-detektiv. Den store forskel ligger i, at hvor de meget ordentlige InBESTigators løser harmløse ”mysterier” indenfor børnenes verden, går Youtube-detektiverne, der er 11-12 år, langt ud over både beføjelser og sikkerhed for at opklare sager, der afgjort er de voksnes forpligtigelse.
De begyndte alle sammen at lede i buskene omkring parkeringspladsen, og der gik ikke lang tid, før Elly kom ud med Kats halsbånd i hånden.
”Se,” råbte hun. ”Det ser ud, som om halsbåndet er blevet klippet over. Det er helt pænt og lige. Der er nogen, der har taget Kat!”
I bind fire, Dyretyven, bliver dyr stjålet omkring byen Treborg. Først en kænguru, så to eksotiske papegøjer, og til sidst er det Signe, lederen af Youtube-detektiverne, der får stjålet sin elskede hund Kat. Det helt store problem er, at Kat er syg og i livsfare uden sin medicin, så det bliver samtidig en kamp mod tiden.
Formularen er helt klassisk. Detektiverne får et spor, forfølger det, plottet tykner, de rammer en blindgyde. De får et nyt spor, forfølger det, plottet tykner og de rammer en ny blindgyde. Og så videre. Det er ikke superkompliceret at følge med, og selvom det lille lokale drama ender som et større globalt komplot om sortbørsmarkeder og illegal dyresmugling, er det let at lege med.
De mistænkte er lette at opsnappe, de vildledende spor er tilpas forudsiglige, og de puslespilsbrikker, man samler op undervejs, viser sig at passe ind i et overkommeligt motiv. Og så handler det selvfølgelig om venskabet de fire imellem, og om at man står stærkere sammen. Signe er lederen, der tænker hurtigt og træffer beslutninger, Miller er god til at finde information på nettet, Elly har en skarp hukommelse og Malik er den socialt begavede og charmerende ekstrovert med det kølige overblik. De er meget forskellige, og dét er deres force.
Alle bøgerne i serien handler om youtube-detektiverne som gruppe, selvom 1’eren havde lidt mere fokus på Malik, 2’eren på Miller og 3’eren på Elly. I dette fjerde bind er det Signe, der er den klare hovedperson, og man hører lidt om hendes fortid, som hun ellers har forsøgt at skjule for vennerne.
Bogen er fint skrevet, sproget ganske autentisk og kompositionen med en god portion spændings-takter, der holder læseren vågen. Men historien er også for lang. Historiens andet klimaks bliver trukket i langdrag og der svælges virkelig i ulyksaligheden omkring den forsvundne hund.
Det er ikke for at være uempatisk! Jeg kan sagtens sætte mig ind, hvad der foregår, men jeg bliver ikke mere investeret i den penible situation ved, at der bliver smurt så tykt på som jeg synes det er tilfældet. De 8-10-årige læsere vil dog nok synes det er neglebiddene spændende. Var man til de første bind i serien, er det her en no-brainer! Er man til krimi i børnehøjde og historier om venskaber blandt en gruppe børn, der fælder afslører de voksne skurke, så er dette ligeledes et must.
