“Forældrene venter også i grupper på, at vi skal afsted. Udlændingeforældrene står sammen, økotyperne lader en æske med radiser gå rundt, og reflekserne på udendørsforældrenes jakker blinker meningsløst til hinanden.”
Det er en tysk prisvindende forfatter, der har skrevet Ulv. Og den er oversat af Helle Perrier og uden at have læst originaludgaven må oversætteren have stor ære af denne danske udgave. Det er et nuanceret sprog, det flyder let og med masser af billeder fra unges verden. Et eksempel kan man læse her:
“På vores skole har vi cirkusundervisning. Det lyder skrækkeligt, men det er okay, fordi vores lærer er okay. Kender du det? Hvis læreren er god og entusiastisk, bliver undervisningen også god, og man har lyst til deltage. Og tiden går hurtigt.”
Det er registrerende, men det er også med vurderinger, der ligger gemt i sproget.
Det er en særlig magisk realisme, man finder i Ulv. Det er to drenge, der er på natur-lejrtur sammen med mange andre – klassekammerater og andre. Det særlige for de to drenge, der kommer til at bo på værelse sammen, er jo, at de er udenfor kammeratskab og kliker. Hovedpersonen er virkelig ikke meget for natur-natur, mens Jörg, værelseskammeraten, er en super-natur-bruger, der har alt udstyret med.
Så følger man deres kamp mod naturen, mod de mange mobbere, der er omkring dem, og alt sammen giver et fint og følsomt billede af, hvor tynd grænsen kan være mellem at være anderledes og at være udstødt.
Når det virkelig bliver uoverskueligt, så tager den magiske realisme plads og ulven kommer frem. Måske er det et mareridt, måske er det en ulv i drømme, måske er det en magisk ulv? Det bliver en fin roman, hvor moralen er ganske klar: Man må stå op for sig selv. Man må have modet til at sige fra, når gruppen og verden bliver urimelig over ens selv eller andre.
Ulv vandt Deutscher Jugendliteratur Preis 2024 og The White Ravens Award 2024.
Det er en bog, man virkelig gerne vil bruge i danskundervisningen. Der er masser af danskfagligt potentiale i denne bog.
