Stort set alle børnebøger har et budskab og vil fortælle børn ét eller andet. Nogle bøger serverer dette budskab forholdsvis utilsløret, imens andre pakker det ind i mere eller mindre komplicerede greb. Anmeldere og fagfolk har ofte en forkærlighed for de bøger, hvor der skal arbejdes for det; hvor der skal graves, fortolkes, dechifreres og analyseres. Hvor historiens kerne er indhyllet i kunstnerisk ambition, som både pirrer nysgerrigheden og udfordrer forståelsesevnen.
Mange af undertegnedes yndlingsbørnebøger er netop af den slags. Men jeg skal dog også være ærlig og indrømme, at jeg til tider sidder med nogle af disse bøger og tænker, at uden enten analyseværktøjer eller en god formidler kan budskabet være i fare for at gå hen over hovedet på børnene, fordi det simpelthen bliver for komplekst, og de gode intentioner med fortællingerne ender med at være lost in translation.
Dette er der imidlertid absolut ingen fare for med María Ramos’ Tyggegummidreng, der er så klar i spyttet med sit budskab, at det næsten er komisk. Som det udbasuneres som bogens slutning: ”Det er kedeligt at være ens… forskellig er bedre!” Dét er sgu da til at forstå!
Tyggegummidrengen hedder Bob, og han er trist, fordi han er bange for at starte i den nye skole. Tænk hvis ingen gider lege med ham?! Det regner udenfor, og en tåre triller ned ad hans kind. Sindstemningen er klar og tydelig. Men mens han introducerer sine klassekammerater for os – mandarinen Mandarina, frøen Ernst og løget Løglise – overbeviser han sig selv – og læseren – om, at det jo netop er deres forskelligheder og særegne egenskaber, der gør, at der selvfølgelig opstår et venskab: ”Når man tænker over det, er det fantastisk at være forskellig!”
Denne bog taler direkte til børnene, især de mindste og de, der har skolen inden for rækkevidde. Den kigger dem i øjnene, lægger en betryggende hånd på deres skulder og siger: Tag du det bare roligt, det skal nok gå.
María Ramos har illustreret bogen med enorme farveflader, kartonudskæringer og en streg så simpel, at alt afkodes omgående, og de skrigende farver (meget tyder på, at det er farvelagt med neon-overstregningstuscher) understreger det unikke ved figurerne – deres forskellighed er bogstavelig talt skåret ud i pap og bøjet i neon!
Det smarte ved at gå figurativt til værks ved at gøre et tyggegummi, en mandarin, en frø og et løg til en vennegruppe er, at overførbarheden til børnenes eget liv er let. Alt fra udseende, religion, etnicitet og kulturel baggrund – ja, ret beset alle de forskelligheder, som alle børn kommer til at møde, passer ind i den forståelsesramme, som Tyggegummidreng giver. Det kan virkelig også noget, at en bog forløser dette budskab så kort og kontant.
