De fleste mennesker bliver på et tidspunkt i livet ramt af en krise, der er så smertefuld, at den medfører ændringer i identiteten – en form for transformativ læring. Hovedpersonen Alma i Hvid solsort gennemgår undervejs i bogen, og sideløbende med farens kræftsygdom, voldsomme identitetsskift, og de udsving overrasker ikke kun menneskerne omkring hende, men også læseren.
”Med alle de kræfter jeg har, slår jeg Ines lige i ansigtet. Der lyder et hult smæld, da min kno rammer hendes næse, hendes øje og noget af kinden.”
Alma er en stille ung kvinde, der går i gymnasiet, arbejder på den lokale grillbar i Aalborg og fester som alle andre i weekenderne. Hun bor lidt uden for byen med begge sine forældre og lillebroren Anton. Anton har udfordringer og kræver opmærksomhed. Ofte er det Alma, der bliver pålagt opgaven omkring lillebroren, og Alma accepterer stiltiende den funktion, og rollen som pleaser kendetegner hendes person lige til den dag, hvor hun uden varsel, til en fest, slår klassekammeraten Ines direkte i ansigtet.
Alma gør ikke et stort væsen af sig selv, og hun undgår helst konfrontationer ved ikke at sige fra, men i fantasiens kulisse agerer hun anderledes. Alma har en stor kærlighed til superhelte, og hun tegner ofte scenarier med afsæt i genren. Når Alma bukker nakken og accepterer andres behov frem for egne, forestiller hun sig et andet scenarie, hvor hun som superhelten Pizza Pil, og ofte udstyret med en pizzaslicer, kvaser alle – og også senere i bogen farens kræftceller. Glæden ved at tegne deler hun med sin far, og den fællesnævner binder dem yderligere sammen.
Alle mennesker har behov for at blive set, og da Almas far bliver erklæret terminal, træder Pizza Pil ud af kulissen og ind på livets scene – og de to verdener kan naturligvis ikke interagere.
Hvid solsort er en dansk udgave af romanerne En flænge i himlen og Monster
Hvid solsort er en dansk udgave af romanerne En flænge i himlen (Green, John, 2012) og Monster (Ness, Patrick, 2011). I førstnævnte er hovedpersonen uhelbredeligt kræftsyg, og moren insisterer på, at hun skal deltage i et terapihold med andre i samme situation. Her møder hun en vild og vildt dejlig fyr, som ændrer hendes liv. Alma bliver også af sin mor opfordret til at deltage i et lignende tilbud, og her møder også hun en mand, der som en slags fremmederfaring gør en forskel for Alma.
I Monster er det Connors mor, der er uhelbredeligt syg. Takstræet uden for Connors vindue materialiserer sig som et monster, der konfronterer Connor med hans inderste behov – på samme måde som Almas superheltefantasier gør. Fælles for monstret og Almas superheltes materialitet er, at de udspringer af indestængt sorg, vrede og ensomhed.
Hvid solsort er en fortælling om ikke at være i stand til at sige fra i tide og bede om hjælp. Uanset om det handler om sorgen ved at miste eller følelsen af at blive overset i livet, er det en tilstand, som ingen mennesker undgår at opleve. Med den konstatering in mente henvender Hvid solsort sig til et bredt publikum. Brugen af superheltemetaforen kan dog virke en smule forvirrende i forhold til den implicitte læser, da passagerne balancerer på kanten af en infantilisering, som kan pege mod en yngre målgruppe.
… håbet ligger mellem linjerne som det anker, der holder os fast i kampen for livet …
Almas voldsomme udbrud afstedkommer naturligvis chok og opmærksomhed fra omgivelserne, men også hjælp, og hun kommer smukt igennem sorgen og får sagt værdigt farvel til faren. Med det blik er Hvid solsort også en dannelsesroman, og håbet ligger mellem linjerne som det anker, der holder os fast i kampen for livet – også når man næsten ikke kan se grunden dertil.
Brugen af jeg-fortælleren og anslaget “Jeg blev født den 4. oktober klokken fem om morgenen på Aalborg Sygehus” sår en smule tvivl om, hvorvidt vi er vidne til forfatterens eget liv, og om genren er autofiktiv. Den tvivl kommer historien til gode, da den bidrager til en appellerende autenticitet.
Bogen er en pageturner, fordi man som læser lever sig ind i Almas sorg og hele tiden ønsker for hende, at hun åbner sig og får hjælp. Derudover er dette lille, fine værk ikke litterært krævende, men stadig en god læseoplevelse. Bogen kommer i en indpakning, der viser Almas lokalsamfund som mennesketomt og med et retroudtryk, som vi også ser i andre aktuelle udgivelser.
Sofie Rasch har en baggrund i film- og tv-branchen, og Hvid solsort er hendes debutroman.
Bogen kan inddrages i undervisningen i en samtale om universelle følelser og eksistentielle forhold, men den egner sig måske bedst til fritidslæsning i sofaen.
