Johanne Elvers Madsen er uddannet bibliotekar og master i børnelitteratur. Johanne Elvers Madsen arbejder til daglig som børnebibliotekar på Gentofte Hovedbibliotek, og lektøranmelder for DBC. Hun har fokus på litteraturformidling til og med børn i mange afskygninger, hun har bogklubber for børn og unge, der bl.a. laver bogfest sammen, hun er med i nationale læselysttiltag som Sommerbogen, og koordinerer samarbejdet mellem skoler og folkebiblioteker i kommunen. Hun glædes over samtaler i det daglige på biblioteket med børn om bøger og andet der rører sig i børns liv. Hun er optaget af børnelitteratur, læsning, gode historier og hvordan de kan bevæge os, de relationer vi har, og de fællesskaber der kan opstå, omkring bøgerne og læsningen.

