Jesper Toft Fensvig

Jesper Toft Fensvig er børneboghandler, og driver Børnenes Boghandel i Skindergade, København. Han har arbejdet med bøger siden slut 90’erne; først som forlagsredaktør og siden som forlagsdirektør. Jesper har en baggrund som cand.polit., og når han ikke sælger børnebøger, bruger han sin tid på frivilligt arbejde som kasserer og hovedbestyrelsesmedlem i Scleroseforeningen.
Det giver Jesper en stor glæde at være børneboghandler, når han hjælper forældre og børn til at finde de rigtige bøger og giver læseglæden videre til nye generationer. Det bedste er, synes han, når børn glædestrålende kommer tilbage til butikken efter en ny bog, fordi man tidligere har anbefalet noget, de kunne lide.