Astrid Lindgren Memorial Award

Hvert år uddeles Astrid Lindgren Memorial Award til en person eller en organisation for deres enestående bidrag til børne- og ungdomslitteratur. Med en prispræmie på fem millioner svenske kroner er det den største pris af sin art.

Den internationale pris blev indstiftet af den svenske regering efter Astrid Lindgrens død i 2002, og uddeles årligt til en person eller organisation for deres enestående bidrag til børne- og ungdomslitteratur.

Astrid Lindgren udviklede børnelitteratur som kunstform. Prisen uddeles derfor til dem, der fortsat arbejder i hendes ånd; med fantasi, mod, respekt og empati, og hvis værker eller bidrag er af højeste kunstneriske kvalitet.

Den opmærksomhed, som prisen giver, fører til, at bøger bliver oversat til flere sprog og til, at flere børn møder god litteratur – underholdende, nyskabende, udfordrende eller kompleks.

Astrid Lindgren Memorial Award er en måde at bidrage til en mere fredelig og menneskelig verden. Gennem prisens internationale orientering, og den markante præmiesum på fem millioner svenske kroner, ønsker man fra svensk side at vise den betydning, som kulturel stimulering har for børns udvikling. At børn og unge verden over har adgang til litteratur er en forudsætning for demokrati og åbenhed. Litteratur åbner døren til nye verdener og har en evne til at øge forståelsen og idéudvekslingen mellem kulturer og mennesker.

Hvem kan modtage prisen?

Prisen uddeles til nulevende forfattere og illustratorer, hvis værker for børn og unge er af høj kunstnerisk kvalitet og gennemsyret af den samme grundlæggende menneskelige ånd, som karakteriserede Astrid Lindgren. Ligeledes kan prisen også uddeles til personer eller organisationer, der har gjort et ekstraordinært arbejde for at fremme læsning og/eller den mundtlige fortælling blandt børn og unge.
Prisen uddeles for det, man kan betegne som et “livsværk” – og altså ikke individuelle værker.

Hvem kan foreslå kandidater? Og hvem vælger den endelige prismodtager?

Prismodtagerne udvælges af en svensk jury bestående af 12 medlemmer. Hvert år udpeger juryen også de organisationer og institutioner, der har ret til at foreslå kandidater til prisen.

Disse organisationer og institutioner antages at have den bredeste og mest dybtgående viden om forfattere, illustratorer og aktiviteter til fremme af læsning og mundtlig historiefortælling i deres respektive lande eller regioner.

I Danmark er det pt. Center for Børns Litteratur og Medier, Dansk Forfatterforening, Illustratorgruppen (under Dansk Forfatterforening) og Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, der har ret til at foreslå kandidater.

2025
Marion Brunet
Forfatter
Frankrig
2024
Indigenous Literacy Foundation
Læsefremmende organisation
Australien
2023
Laurie Halse Anderson
Forfatter
USA
2022
Eva Lindström
Forfatter og illustrator
Sverige
2021
Jean-Claude Mourlevat
Forfatter
Frankrig
2020
Baek Heena
Forfatter og illustrator
Sydkorea
2019
Bart Moeyaert
Forfatter
Belgien
2018
Jacqueline Woodson
Forfatter
USA
2017
Wolf Erlbruch
Illustrator
Tyskland
2016
Meg Rosoff
Forfatter
Storbritanien
2015
PRAESA
Læsefremmende organisation
Sydafrika
2014
Barbro Lindgren
Forfatter
Sverige
2013
Isol
Illustrator
Argentina
2012
Guus Kuijer
Forfatter
Holland
2011
Shaun Tan
Illustrator
Australien
2010
Kitty Crowther
Forfatter og illustrator
Belgien
2023 - 2024
Bibliotekernes Sprogspor
Læsefremmende organisation
2020
Biblo.dk
Læsefremmende organisation
2013 - 2023
Kim Fupz Aakeson
Forfatter
2005 & 2008
Cecil Bødker
Forfatter
2006, 2010-2012, 2016 - 2021
Lilian Brøgger
Illustrator
2013 - 2014 / 2022 - 2024
Otto Dickmeiss
Illustrator
2023 - 2025
Cecilie Eken
Forfatter
2025
Sarah Engell
Forfatter
2021 - 2023
Marianne Iben Hansen
Forfatter
2004 - 2010, 2014 og 2016 - 2020
Louis Jensen
Forfatter
2011 - 2014
Oscar K.
Forfatter
2013 - 2014
Lene Kaaberbøl
Forfatter
2004 - 2016 og 2019 - 2023
Dorte Karrebæk
Forfatter og illustrator
2010 - 2014
Peter Madsen
Illustrator
2010 - 2012
Josefine Ottesen
Forfatter
2015 - 2018 / 2021 - 2022
Charlotte Pardi
Illustrator
2004, 2007 - 2008 og 2010 - 2011
Bjarne Reuter
Forfatter
2005 - 2011
Ib Spang Olsen
Illustrator
2011 - 2016, 2022 og 2025
Jakob Martin Strid
Forfatter og illustrator
2017
Janne Teller
Forfatter
2024
Cato Thau-Jensen
Illustrator
2024 - 2025
Jesper Wung-Sung
Forfatter
Læs også ...

Klods Hans-prisen

Hans Christian Andersen Award

Kulturministeriets B&U-bogpriser

Nyt på IBBY BLOGGEN
Resumé

Nye bøger i april 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Litteraturnyt

Appel til kulturministeren: Alle børn og unge skal have ret til at blive læsere

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark laver AI-retningslinjer

Af Christian Bach
Resumé

Nye bøger i marts 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER