Tove Krebs Lange er illustrator og forfatter til en lang række børnebøger, skole- og billedbøger. Sammen med Anya Winquist fungerer hun som rådgiver for Illustratorerne i Dansk Forfatterforening.
Når illustratorer ringer til mig som led i den rådgivning, jeg giver i Dansk Forfatterforening, kan jeg mærke, hvor ulykkelige de er, over at de – på trods af at de arbejder rigtigt meget – tjener virkelig lidt. De skyder skylden på sig selv: Er jeg for langsom? For længe om at finde den rigtige idé? For dårlig til at forhandle løn? Mange overvejer at holde op som tegnere og finde et andet job for at få økonomien til at hænge sammen.
Det tærer på selvværdet, når ens uddannelse, erfaring og grundige arbejde ikke bliver mødt med en
økonomi, der er til at leve af. Men i dag er virkeligheden for både forlag, tegnere og forfattere, at det er svært at få en nyproduceret billedbog til at give overskud.
Engangshonorarer og royalty
Får man en engangsbetaling for at illustrere en bog, er der typisk tale om et beløb, der dækker ca. to ugers arbejde på mindsteløn. Jeg kender ingen tegnere, der kan illustrere en bog på den tid.
Andre gange får man tilbudt en royaltyaftale. Så udbetales der en garantisum fra start, og de følgende år kommer der måske en royalty. Oftest får man dog kun en nedslående salgsopgørelse: Her kan man se, hvad man ”skylder” forlaget, fordi bogen endnu ikke har indtjent det, man fik i garantisum.
Royalty på en billedbog ligger typisk på 15 % af nettoprisen uden moms, hvis man både skriver og illustrerer, og på 7,5 %, hvis man kun tegner eller skriver. I gamle dage (nu lyder jeg som en dinosaur) blev en billedbog typisk trykt i 3-5000 eksemplarer. Så fik man som illustrator en garantisum (svarende til halvdelen af et udsolgt 1. oplag) på 40-50.000 kr.
Det er jo ikke ualmindeligt at bruge to-tre måneder, måske endda et halvt år, på at illustrere en billedbog, så heller ikke dengang var lønnen fyrstelig, men dog nok til, at det kunne løbe rundt.
Vilkårene er sværere for de nye illustratorer. I dag kan et oplag sagtens være på 500 eksemplarer, og et salg på 300 bøger til bibliotekerne er at betragte som en succes. Så garantisummen er typisk 10.000-20.000 kr. for at illustrere en bog.
Som illustrator kan man altså ikke leve af kun at tegne billedbøger. Hvis man har held med at lave en serie og skabe en populær figur og ikke har afgivet rettighederne, kan der komme sekundære indtægter fra spin-off på bøgerne. Men hvis man som de fleste tegnere kun illustrerer en enkeltstående historie, er det ikke nok til at holde gryden i kog.
De øvrige indtægtskilder: bibliotekspenge, legater og workshops
Hvordan får man det så til at hænge sammen? Vi ”gamle” tegnere, der startede, da oplagene var større, har indtægter fra bibliotekspengene (halleluja og tusind tak for dem), VISDA og Copydan. Der er dog også chance for at få støtte i form af et legat. Dansk Forfatterforening uddeler penge fra Autorkontoen til illustratorer, typisk i portioner på 20-25.000 kr., til en bred vifte af illustrerede bøger. Det er en stor hjælp og et skulderklap for mange.
De store legater, der giver arbejdsro i den tid, det rent faktisk tager at illustrere en bog, uddeles af Statens Kunstfond og gives til nyskabende litteratur med et højt kunstnerisk indhold. Mange søger, og det er svært at komme igennem legat-nåleøjet. Udvalget støtter typisk den smalle billedbog, der behandler tunge eller kontroversielle emner og måske placeres på Skal formidles-hylden på ibliotekerne.
Det er absolut vigtigt, at disse bøger støttes, men det efterlader den mere ”almindelige” børnebog med en lige-ud-ad-landevejen-historie uden større mulighed for legatstøtte, eksponering og salg.
Jeg foreslår ofte illustratorkollegaer at prøve at lave workshops baseret på egne bøger på biblioteker og skoler. Udfordringen kan være, at mange skoler foretrækker at hyre forfattere, der kan læse op for flere klasser på én gang. Men som tegner kan man måske fortælle om illustrationer for de større elever og tegne med børnene i de mindre klasser. Når man arbejder med billeder, får man ofte fat i de børn, der ellers er urolige. De trives, når de tegner, for her findes der ikke noget ”rigtigt” resultat.
Man kan jo mene, at der er billedbøger nok i verden, eller at AI står klar til at gøre arbejdet. Men selv om jeg ikke kan se en løsning på billedbogens trængte position, synes jeg, vi skal blive ved med at tegne. Jeg nærer en dyb kærlighed til den illustrerede bog og til det unikke rum, der skabes, når vi kigger og læser sammen.