Projektet Små stemmer – store fortællinger er et to-årigt projekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, som er henvendt til børn og unge i alderen 10-14 år. Projektet har hjemme på Aarhus Bibliotekerne med Silkeborg Bibliotekerne og Skanderborg Kommunes Biblioteker som partnere og er afsluttet primo 2023.
“Velkommen til Den sindssyge havekrig. Det var ikke os, der startede den. Slet ikke. Det var Anders. Han startede den, den dag han købte huset, og de forrige ejere flyttede ud.”
Sådan begynder én af de historier, der er skabt i projektet Små stemmer – store fortællinger, hvor børn og professionelle forfattere og illustratorer gennem de seneste to år har digtet historier sammen på biblioteker i Skanderborg, Silkeborg og Aarhus.
Bogen Den sindssyge havekrig (eller historien om hvordan dyrehaderen Anders pludselig kom til at kunne lide dyr (næsten uden tvang)) er en af de i alt ti bøger, der er kommet ud af projektet, og den er skabt i samarbejde mellem forfatter Majken Fosgerau Salomonsen og seks ordblinde børn på Hørning Bibliotek. Den fabulerende og humoristiske fortælling er krydret med tegninger, som børnene har skabt, og som er blevet bearbejdet af illustrator Anja Gram.
Børnelitteratur er i høj grad et foretagende for voksne. Det er voksne, der skriver, udgiver, anmelder og køber bøger til børn, og vi har nok en tendens til at glemme børnene. I projektet har børnene fået en stemme i børnelitteraturen.
Mette Rabæk Poulsen, projektleder ved Aarhus Bibliotekerne
Hvem har det sidste ord?
Samskabelse mellem børn og voksne har altså været i fokus i projektet. Tesen har været, at børns læse- og skrivelyst kan styrkes, når de selv er med til at skabe historier, og at børns idéer og fantasiverdener kan kvalificeres gennem en professionel forfatters blik. Samtidig bygger projektet på en helt grundlæggende værdi om, at børn skal tages alvorligt og have indflydelse på eget liv – og dermed også på børnelitteraturen:
”Børnelitteratur er i høj grad et foretagende for voksne. Det er voksne, der skriver, udgiver, anmelder og køber bøger til børn, og vi har nok en tendens til at glemme børnene. I projektet har børnene fået en stemme i børnelitteraturen,” fortæller Mette Rabæk Poulsen, som er projektleder ved Aarhus Bibliotekerne.
Voksne har helt naturligt mere magt end børn, og det er vigtigt, at de voksne er bevidste om det. I projektets start var forfattere og illustratorer næsten berøringsangst over for børnenes tekster og ville helst ikke ændre for meget på børnenes oprindelige idéer. Men i værdien om, at børn skal tages alvorligt, ligger også, at den bedst mulige historie skal skrives frem; på samme måde som en redaktør blander sig i forfatterens arbejde, skal de professionelle voksne blande sig i børnenes tekster med respekt for de oprindelige idéer og sproglige særkender.
Forfatterne og illustratorerne har derfor skulle træffe nogle valg undervejs, og det var vigtigt, at både børn og kunstnere var tydelige i den endelige historie.
”Det er en kæmpe balanceøvelse at være tro mod børnenes tekster og samtidigt bearbejde dem, og efter at projektet er afholdt, tænker jeg stadig på, om jeg alligevel gjorde teksterne lidt for finpudsede og voksne,” fortæller Annie Bahnson, der er en af de forfattere, der har været involveret i projektet.
Hvad vil børn skrive om?
Børn er lige så forskellige som vi voksne. Alligevel er der fællesnævnere i vores præferencer. Børnene skriver historier med meget handling og store følelser – fra de vilde, skøre og fantastiske fortællinger over dramatiske mysterier til mørke hverdagsfortællinger om mobning, vold og død. I en af de mere alvorlige fortællinger, Kære dagbog, som er skrevet og illustreret af forfatter og illustrator Anya Winqvist sammen med tre børn, lyder det eksempelvis:
“I skolen ved de ikke noget. Der er ingen, der ser at jeg har det dårligt. Men jeg er også ret god til at skjule det! Smiler og griner på de rigtige steder.”
Børnene har desuden haft indflydelse på, hvilket medie de gerne ville fortælle i, og i ni ud af ti tilfælde valgte de en fysisk bog:
”Vi havde regnet med, at børnene gerne ville lave film, lyd og animation, men det viste sig, at stort set alle de deltagende børn ville skrive en bog. Og en flot, fysisk bog vel at mærke! Det rykkede ved vores opfattelse af børnenes præferencer i forhold til medier,” fortæller Mette Rabæk Poulsen.
Derfor blev det en prioritet, at historierne blev sat flot op og trykt som en fysisk bog. Efterfølgende har det været vigtigt, at historierne kunne komme ud til andre børn. De er derfor blevet trykt i flere eksemplarer til at dele ud på biblioteket og kan desuden findes på eReolen GO!
