Bedst før
Ungdomsromanen Bedst før har Kasper, 9. klasse, som hovedperson, men Birk, kammeraten der til tider også går i 9. klasse, er den, der sætter Kaspers liv i ramme. Det er Birk og Kasper, der har den førnævnte samtale. Kasper har haft sin diagnose, den dødelige kræftsygdom Ewings Sarkom, i nogle uger, og nu fortæller han det til kammeraten Birk. Resten af klassen ved ikke noget. Kasper ved, at han vil hade, at de ser ham som ”den stakkels kræftsyge”. Det er en urolig klasse, Birk og Kasper går i. Helt som de fleste 9. klasser er der alt muligt andet end matematik og dansk på spil i klasserummet. Kasper tænker:
Forfatter: Maria Hyttel Meyer Schrøder
Forfatter:
Udgivelsesdato: 1970-01-01
Format: https://schema.org/EBook
Sproget er en glæde i ungdomsromanen Bedst før. Det er ikke hverken popsmart eller støvet. Dialogerne er troværdige og stemmerne tror man på.
Jeg skal dø.
Det kom ud lidt højere end Kasper havde forestillet sig, og det kom til at lyde vildt corny.
Ja, flot, Einstein, det skal vi da alle sammen, siger Birk og eksperimenterer med at løfte den ene arm også.
Jeg skal dø. Snart. Om et par måneder, siger de. Jeg har kræft. Noget der hedder Ewings Sarkom. Det er første gang Kasper selv har skullet sige det.
Ungdomsromanen Bedst før har Kasper, 9. klasse, som hovedperson, men Birk, kammeraten der til tider også går i 9. klasse, er den, der sætter Kaspers liv i ramme. Det er Birk og Kasper, der har den førnævnte samtale. Kasper har haft sin diagnose, den dødelige kræftsygdom Ewings Sarkom, i nogle uger, og nu fortæller han det til kammeraten Birk. Resten af klassen ved ikke noget. Kasper ved, at han vil hade, at de ser ham som ”den stakkels kræftsyge”. Det er en urolig klasse, Birk og Kasper går i. Helt som de fleste 9. klasser er der alt muligt andet end matematik og dansk på spil i klasserummet. Kasper tænker:
”Hvordan de samme mennesker skal bestå en 9. klasses afgangsprøve lige om lidt og endnu værre – blive en del af samfundet, giver ham kuldegysninger. Måske godt at han ikke skal være vidne til det.”
Kasper har i hele sin skoletid været ”Kloge-Kasper”. Den stille, pligtopfyldende dreng, der altid har svar på lærerens spørgsmål og som aldrig har været i ”Zonen”, stedet for de utilpassede og uregerlige og urolige elever. Birk, hans ven, har tilbragt det meste af sin skoletid i Zonen. De to bliver venner. Og på et tidspunkt spørger Kasper, om Birk måske har ADHD. Birk svarer:
”Ha. Alfabetet har ikke nok bogstaver til mig, Kaspersen. Der er mange som har spekuleret i hvilken kasse jeg skal puttes i, men du kender mig, jeg må have lidt plads omkring mig. Har du overvejet, om jeg er den der har fat i det rigtige og det i virkeligheden er alle andre, der ikke passer ind?
Ja, det kan jeg godt se.”
En roman med flere tematikker
Bogen har flere tematikker. Der er mindst tre. Først og fremmest er venskabet et tema. Hvordan bliver man venner, og hvordan holder man fast i et venskab? Her er Birk og Kasper to forskellige personligheder, der mødes i ønsket om at ”der skal ske noget”. Venskabet mellem Kasper og Kamille viser, at man også kan være venner i mange år med en person, man har fælles interesser med.
Det andet tema er ”meningen med livet”. Hvordan kan man leve, når man ved, at man snart skal dø? Giver det et særligt perspektiv på tilværelsen (og ja, her er svaret givet: det gør det jo), men Kasper og Birk (og Kaspers mor Kirsten) har forskellige måder at tackle denne vished på.
Det tredje tema er mere underspillet, men det er en ungdomsroman, hvor også kærligheden spiller en rolle.
Fortællingen er i to spor. Der er fortællerstemmen, og så er der Kaspers dagbog. Før hvert kapitel gives der en dato og en location. Det får man også i dagbogsdelen.
Det er en roman, hvor man måske nok kan anfægte realismen (kan Birk og Kasper blive venner? Kan Kasper holde sin sygdom skjult? Kan Kaspers mor …. og så videre), men man får to hovedpersoner, der beskrives som ”rigtige mennesker”, som man som læser gerne ville møde i virkeligheden. Her kan man som ung læser spejle sig i en 9. klasses elev. Måske (og forhåbentlig ikke) i den kræftsyge Kasper, men Birk og Kamille er også unge, man kan identificere sig med.
Dette er ikke “sick-lit”
Der er udgivet en række Young Adult-bøger, der har fået benævnelsen ”sick-lit”. Altså romaner, der foregår med en respirator som rekvisit, eller de kan have sygehuse og måske et hospice som ramme, og i ”sick-lit” er det syge og dødssyge unge, der forelsker sig i hinanden. En flænge af himlen af John Green er måske den mest kendte og læste i den genre. Bedst før er andet og mere. Den har ikke den sentimentale amerikanske tilgang. Det er i højere grad en (forholdsvis) realistisk roman, der fortæller om at være ung og ”gribe livet” her og nu.
Det er en bog, der kan give anledning til mange samtaler i danskundervisningen i folkeskolens overbygning. Den kan også anbefales til unges egen læsning.
Sproget er en glæde. Det er ikke hverken popsmart eller støvet. Dialogerne er troværdige, stemmerne tror man på, og så er den fortalt i nutid i fortællerdelen, mens dagbogen er skrevet i datid. Det giver en helt særlig stemme i bogen. Det er en bog, der kan give anledning til mange samtaler i danskundervisningen i folkeskolens overbygning. Den kan også anbefales til unges egen læsning.
P.S. Bedst før er vinder af Skriverejsens romankonkurrence 2023 og er udvalgt blandt 37 manuskripter.
