Klods Hans (2023-1)

Forsiden på dette nummer af “Klods Hans” er tegnet af Thomas Hjortaab og stammer fra tegneseriebogen “Møgmis” af Sophie Souid og Thomas Hjorthaab (Gads Forlag, 2022).

Redaktør, Klods Hans

Det er almen kendt, at det at grine er godt for rigtigt mange ting. Smil og latter kan for eksempel hjælpe os på vej, når vi skal skabe nye sociale relationer, ligesom et godt grin kan binde folk sammen.

Det er ovenikøbet videnskabeligt bevist, at latter har en afstressende effekt på os, da det frigiver endorfiner, som giver os en følelse af velbehag og afslappethed. Latter er altså vores helt eget naturlige lykkedrug, som det er nemt at blive afhængig af.

Det er der ret mange børn, der har luret. Altså ikke nødvendigvis det med den videnskabelige forklaring, men at det gør dem glade og i godt humør at læse eller lytte til sjove historier. De humoristiske børnebøger er nemlig ret så populære – ja, faktisk er det den mest populære genre blandt børn og unge på tværs af både køn og alder ifølge den seneste læsevaneundersøgelse, Børn og unges læsning 2021.

Derfor er det heller ikke overraskende, at humoristiske bogserier som Sallys far, Ternet Ninja og Wimpy Kid (hvor den syttende (!) bog netop er udkommet) fortsat er superpopulære blandt børnene. Det mener ph.d. i børnelitteratur Stine Reinholdt Hansen, der er en af kræfterne bag læsevaneundersøgelsen. Hun peger blandt andet på, at stadigt flere børn i dag føler sig stressede og utilstrækkelige, og at den humoristiske litteratur her kan blive en måde at flytte fokus på. Ja, det kan slet og ret være forløsende at læse om antihelte, der kommer galt afsted. Det kan du læse mere om i interviewet med Stine Reinholdt Hansen her.

I det lys er det også interessant at tænke på, at vi i Norden har en stolt tradition for at turde at skrive om alvorlige og tabubelagte emner i litteraturen til børn og unge – en tradition, som vi har al mulig grund til at være stolte af. Det er ofte denne litteratur, der finder sin vej ind i undervisningen, fordi den rummer potentialet for en interessant og substantiel litteraturundervisning. Det må den gerne, for det er vigtigt, at eleverne også stifter bekendtskab med livets knap så glansfulde sider gennem litteraturen – men den humoristiske litteratur er mindst lige så berettiget, mener læremiddelforfatter og forlagsredaktør Kenneth Jakobsen Bøye. Denne pointe folder han ud her.

Download

Klods Hans (2023-1)

som pdf

Digitaliserede artikler på IBBY Bloggen fra denne udgave:

Søren Jessen: “Udfordringerne er høje som bjerge”

I år udkom Søren Jessens bog Byen der flækkede. Tilbage i 2022 blev vi inviteret med ind i hans arbejdsværelse, ...

Sophie Souid: “Jeg har aldrig set mig selv som sjov-sjov”

Forfatter Sophie Souid er kendt for bl.a. serien Møgmis (med Thomas Hjorthaab), billedbogsserien Sol over indre by og serien To ...

Fra lydbanko til billedbog

“Historien om Far Genfærd og Den lille Klæbeånd” er tegnet og fortalt af Cato Thau-Jensen og blev oprindeligt lavet som ...

Små stemmer – store fortællinger

Projektet “Små stemmer – store fortællinger” er et to-årigt projekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, som er henvendt til børn ...

Kim Langer: ”Tit er det mig, der siger noget sjovt!”

Forfatter og oversætter Kim Langer er efter eget udsagn ret sjov. Hans kone gennem 30 år griner i hvert fald ...

Fem skarpe til Stine Reinholdt Hansen

Stine Reinholdt Hansen er ph.d. i børnelitteratur og børns læse- og medievaner fra DPU, Aarhus Universitet, og har stået i ...

Det er jo bare for sjov!

Børn elsker bøger med humor – og voksne elsker at læse med. Humor i børnelitteratur åbner op for både store ...

Redaktør, Klods Hans

Download

Klods Hans (2023-1)

som pdf

ANDRE UDGAVER