Jeg skæver til Karen på vej hen til bilen. Hun ser også på mig. Jeg fugter mine læber med tungen. Åbner munden for at sige noget. Bare et eller andet. Det plejer da ikke at være et problem.
”Hvad skal du have af linjefag?” spørger jeg til sidst.
”Musik og kunst.”
”Jeg ville også have haft kunst. Men der var ikke plads. Så nu skal jeg spille fodbold. Sådan et blandet hold med drenge og piger.” ”Ok,” siger hun. Og så siger vi ikke mere. Bliver det sådan her mellem os? Superakavet!