Børnelitteratur ud over alle grænser

Samtale med professor i børnelitteratur Nina Christensen i anledning af Center for Børns Litteratur og Mediers 25-årsjubilæum. Hvor står det tidligere Center for Børnelitteratur, her 25 år efter opstarten på Danmarks Lærerhøjskole i Emdrup i 1998? Og hvorfor er det vigtigt at have et center, der forsker i børnelitteratur og børns brug af medier? Det har jeg talt med centerets leder og professor i børnelitteratur, Nina Christensen, om, i anledningen af at centeret i 2023 har kunnet fejre sit 25-årsjubilæum.

“I starten havde vi mere fokus på de gode tekster for børn, men i de sidste fem-ti år har vi i højere grad taget udgangspunkt i barnet og barnets interaktion med de forskellige medier, inklusive bøger,” fortæller Nina Christensen. ”Det har været et stort skifte præget af den internationale og nordiske forskning, der knytter børnelitteraturforskning til bl.a. det tværfaglige felt Childhood Studies og medievidenskab.”

Udover de igangværende forskningsprojekter, som er tilknyttet centeret, er centerets opmærksomhed rettet mod børnelitteraturen som et trans-medialt og transnationalt felt, der ser litteraturen som et fænomen, der går på tværs af både medie- og landegrænser. Nina Christensen peger desuden på, at der hidtil har været meget lidt fokus på børns egne produktioner, og at der gennem et stykke tid har fundet en legitimeringsproces sted omkring dette.

I løbet af de 25 år, centeret har eksisteret, er der ifølge hende sket en positiv udvikling inden for børnelitteratur: Forskningen i Skandinavien er blevet mere omfattende, der er kommet nye forlag til, og i danskfaget arbejdes der både med børnelitteratur som litteratur og i et bredere medieperspektiv.

Går man på Bogforum, ser man en stor bredde i børnelitteraturen, og der er på mange måder positiv opmærksomhed.

”Går man på Bogforum, ser man en stor bredde i børnelitteraturen, og der er på mange måder positiv opmærksomhed,” uddyber hun. ”Man kunne dog stadig ønske sig mere medieopmærksomhed omkring børnelitteratur, men vi ser samtidig en offentlig anerkendelse af den, når Nordisk Råd fx uddeler priser til kvalitetslitteraturen, og Kulturministeriets Børnebogs- og Illustratorpris er blevet større end tidligere.”

Forskningen peger udad

Det er ikke nogen hemmelighed, at en del bøger for børn lever en relativt anonym tilværelse. Vi ser fortsat en diskrepans mellem, hvad børn og unge faktisk læser, og hvad voksne fagfolk opfatter som kvalitetslitteratur. Børnelitteraturen kræver altså fortsat formidling, for børnene hiver ikke bare bøgerne ned fra hylderne.

”Center for Børns Litteratur og Medier spiller en rolle i den sammenhæng, særligt gennem uddannelser. Ved centerets oprettelse i 1998 var de fire grundpiller i dets arbejde formidling, forskning, drift af en forfatterskole og bibliotek. I dag er uddannelse og forskning hovedopgaverne, fordi vi er på et universitet.

Vi har udbudt masteruddannelse siden 2004 og siden 2019 den internationale Erasmus Munduskandidatuddannelse Children’s Literature, Media and Culture, hvor danske studerende også kan søge ind. Kandidatuddannelsen er et samarbejde mellem fem europæiske universiteter. De studerende kommer fra hele verden, og deres meget forskellige baggrunde giver et facetteret blik for, at medier for børn og unge ikke kun handler om medier for og om velstillede børn, som man kan få indtryk af herhjemme. Hvem og hvad sætter dagsordenen i børnelitteraturen? Hvem kommer til orde, og hvem kommer ikke til orde? Det er vigtigt, at vi også interesserer os for, hvad der sker uden for Europa. Jeg kan opleve, at jeg den ene dag sidder med danske mastere, og dagen efter med studerende fra Indien, Kina og Columbia, der har et helt anderledes syn på børn, læsning, litteratur og medier.”

Vigtigheden af forskning

Nina Christensen fortæller, at de på centeret er meget interesserede i bogen som medie – både i det særlige ved bogen, men også i bogen som et medie blandt andre medier.

”Ayoe Qvist Henkels afhandling satte fokus på intermediale bevægelser omkring ungdomslitteraturen, og Sarah Myginds ph.d.-afhandlinger undersøgte transmediale forbindelser, mens Stine Liv Johansen har haft barnets brug af medier som udgangspunkt. Det er dér, vores opmærksomhed har ligget i et stykke tid og fortsat ligger.”

… det er vigtigt at kunne sige: Vi ved det, fordi vi har undersøgt det. Ikke, fordi vi synes det.

Vores samtale nærmer sig sin afslutning, og vi kommer ind på centerets fremtidige arbejdsområder, og hvorfor vi både nu og fremadrettet har brug for et center for børns litteratur og medier i Danmark. Til det svarer Nina Christensen:

”Vi skal fortsat lave uddannelser. Det er en meget central del af vores opgaver, og det særlige ved uddannelser på universiteter er jo, at de er forskningsbaserede. Det er vigtigt, at der på universiteter finder forskning sted i børns litteratur og medier, fordi det er vigtigt at kunne sige: Vi ved det, fordi vi har undersøgt det. Ikke, fordi vi synes det.”

Denne artikel er en bearbejdet udgave af en artikel, som blev bragt i Dansklærerforeningens medlemsblad, DANSK #4 2023. Artiklen er bragt i samarbejde med DANSK.

LÆS OGSÅ ...

De danske nominerede til IBBY Honour List 2024 er fundet

“Undskyld, men er der plads til en billedbog her?”

Men hvad skal jeg så læse?

Casper Grundtvig: “Børnene er utroligt gode til bare at tage ja-hatten på”

Her er de danske shortlistede til IBBY Honour List 2024

Bogåret, der gik: Birgitte Reindel