Vind fribillet til Statusseminar for børne- og ungdomslitteratur 2018

Udgivet: 27. november 2017

De fem storeSelskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, udlodder nu i alt 10 fribilletter til vort årlige statusseminar – enten fredag den 19. januar 2018 på Biblioteket på Rentemestervej i København eller fredag den 2. februar 2018 på Dokk1 i Aarhus.

For tredje år i træk afholder Selskabet i 2018 statusseminar om årets (2017) udgivelser af børne- og ungdomslitteratur for fagfolk og alle andre med interesse for og kærlighed til børne- og ungdomsbøgerne (se mere her). Fribilletten dækker både deltagelse og forplejning. Deltagergebyret er 995,- kr. hvilket inkluderer et års medlemskab af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, og 745,- kr. for deltagere, der allerede er medlemmer af Selskabet.

QUIZ:

Besvar fem spørgsmål om fem børnebogsklassikere, som i 2017 har 50-års jubilæum, nemlig: Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken og Flemmings Quist Møllers Cykelmyggen Egon.

  1. Hvilken farve har Silas’ hoppe?
  2. Hvad er det Snøvsen står på for at kunne se ud af Eigils lomme?
  3. Hvad fangede Freddy Fræk fra Fakse i fælder?
  4. Hvor bor drengen lille Virgil?
  5. Cykelmyggen Egon møder en vandrygende kålorm – hvilken anden klassisk børnebog er kålormen med i?

Indsend dine svar senest den 14. december 2017 kl. 17 til info@ibby.dk sammen med oplysning om navn, adresse + telefonnummer. Husk at anføre, om du ønsker at deltage i seminaret i København eller Aarhus.

NB: Selskabet for Børnelitteratur tager forbehold for, at der er nok tilmeldte deltagere til at kunne gennemføre det ene eller begge seminarer.