Se, føle, høre. Udstilling, artefakter, litteratur. Når man træder ind på børnebibliotekerne i Helsingør Kommune, folder fugletemaet sig ud i tre formidlingsrum.
Af Birgitte Vinding, journalist/kommunikationsmedarbejder, Helsingør Kommunes Biblioteker
(I Klods Hans er artiklen af pladshensyn forkortet, vi bringer her den fulde udgave.)
Tidligt på foråret fløj fuglene ind på børnebibliotekerne i Helsingør. De kom i store flokke – og med sig havde de vinger af ord, værksteder, udstillinger, oplæsninger, læsegrupper, forfattermøder, fuglesafarier, boganbefalinger og særlige legekasser.
Ét tema, tre formidlingsrum
”På børnebibliotekerne arbejder vi med temaer, der alle tager udgangspunkt i litteraturen, og for hvert tema har vi tre formidlingsrum: Værk/litteratur, udstilling og artefakter,” fortæller Caroline Sehested, leder for Afdeling Læring på Helsingør Kommunes Biblioteker. Hun fortsætter:
”Hvis et barn kun får læst en fortælling op, så får det ét indtryk. Hvis barnet skal lære noget, skal det selv skabe et udtryk. At lege er at bruge hele sit sanseapparat, at transformere sin erfaring og skabe et udtryk.”
Som eksempel nævner hun, at børn lærer rigtig meget om svalen og ikke mindst husker, hvad de har lært, når de først lytter til en bog om svaler, dernæst ser en film og til sidst bygger en svalerede af småsten.
Early literacy og læsemiljø
Caroline Sehested henviser til arbejdet med early literacy og understreger, at vejen til at skabe en fremtidig læser er et godt læsemiljø. At der er voksne, som kan være med til at understøtte, at barnet udvikler en læsepraksis, dvs. får en fornemmelse for, hvad det vil sige at læse en bog, og erfarer, at bøger er lig med viden. Derudover er den tilknyttede oplæsning og leg med til at understøtte barnets udvikling af både fiktionskompetencen – altså forståelsen af, at det, der foregår i bogen, er en fantasi – og af den narrative kompetence – altså at forstå, at fortællinger har en begyndelse, midte og slutning. Og netop legen er med til at understøtte denne forståelse for tid og struktur.
En virkelig leg
Caroline Sehested fortæller, at den narrative kompetence er vigtig i forhold til at orientere sig i tekster og skabe sin egen forståelse af mere komplekse fortællinger: ”Når barnet ’leger historien’ får det mulighed for at dykke ned i tekst-/billedforholdet og gentage den fortælling, det lige har hørt. Måske ændrer barnet på fortællingens struktur og indhold og skaber et nyt værk ud af fortællingen. Det kan også få en dybere forståelse af teksten ved at bygge scenariet op fra fortællingen. Samtidig giver legen også den voksne mulighed for at sætte konkreter på ord. Endelig får barnet mulighed for – i sin leg med artefakter – at bruge ordene fra fortællingen i andre sammenhænge. Vi ved fra forskningen, at netop dette har stor betydning for barnets sproglige indlæring.”
Når børn leger, tager de ofte udgangspunkt i virkeligheden. De bruger legens rum til at forstå virkeligheden. Dette blev understøttet på børnebibliotekerne i Helsingør, hvor der var legerum i forbindelse med oplæsningen, så børnene – bogstaveligt talt – kunne bevæge sig mellem to verdener: Fantasiens og virkelighedens.
Med forårets omfattende fugleprogram har børn i alle aldre haft mulighed for at gøre læsning og leg spillevende. Med inspiration fra litteraturen har børnene bygget fuglehuse, dekoreret træfugle og klippet fugle-gækkebreve. Børnene fik ikke alene mulighed for at læse Man skal tænke sig godt om når man skal til te hos Fugl af Rasmus Bregnhøi. I legekassen fandt de små kopper, en tekande og andre fine ting, så de selv kan ”lege bogen”, ligesom de kunne tage på fuglesafari med kikkert, lygte og safarihatte og kigge efter 25 forskellige nordiske fugle.
De ældste har haft besøg af Sarah Engell, der fortalte om symbolikken i Fuglemanden. De mindste af Mette Moestrup, der læste højt af Hvad siger sneuglen Ulla? – og fik hjælp fra børnene til alle dyrelydene. Makkerparret Marianne Iben Hansen og Tea Bendix holdt en kreativ workshop med afsæt i billedbogen Fuglen. En lege-fugle-kasse med bøger og artefakter er gået på omgang mellem kommunens fire biblioteker, og det stopper ikke her. Fugletemaet fløj nemlig også ud i institutionerne.
Bøgerne kommer ud til børnene
Daginstitutionerne er flittige til at besøge børnebibliotekerne – og børnebibliotekerne i Helsingør Kommune er flittige til at komme ud til daginstitutionerne.
Hver tredje måned modtager daginstitutioner en kasse med bøger. Det er børnebibliotekar Ditte Lundstrøm, der står for at udvælge indholdet.
”Grundpakken indeholder altid årstidens bøger, fx planter og spirer. Der er bøger til børnene, og som regel lægger jeg også bøger i til de voksne til inspiration. Desuden er der bøger om aktuelle højtider, ’kig-og-find’-bøger, de populære børnebøger som Vitello-bøgerne og nyindkøbt børnelitteratur,” fortæller hun.
Desuden kan alle daginstitutionerne oprette en profil, så de kan få bøger, der passer til netop dem. Og hvis de har særlige temaer, fx insekter, giver de et praj, og så kommer der bøger, der sværmer om netop insekter, med i kassen.
FAKTABOKS:
Eksempler på temaer på børnebibliotekerne i Helsingør
- Krible krable-dyr
- Helte og skurke
- Fugle
FAKTABOKS:
Det indeholder fugletemaet
Børnebibliotekerne i Helsingør har haft fugletema hele foråret. Børnene har haft mulighed for at opleve:
Forfattere læser højt om fugle
- Forfatter Sarah Engell fortæller om fuglesymbolikken i sine bøger. Hun præsenterer også sin kommende bog, “Fuglemanden”, hvor fugletematikken er i forhold til psykisk sygdom. For de større børn.
- Forfatter Mette Moestrup læser højt fra “Hvad siger sneugleungen Ulla?” og børnene hjælper Ulla med sige de forskellige dyrelyde.
Mere højtlæsning – Den grimme ælling
- Højtlæsning fra “Den grimme ælling” og “Nu leger vi den grimme ælling”.
Bevingede værksteder
- ’En fugl med vinger af ord’. Ordsmeden Marianne Iben Hansen og billedkunstner Tea Bendix leder en workshop med afsæt i deres bog “Fuglen”, som handler om at miste og genfinde sig selv. Alle deltagere laver en personlig fugl med udgangspunkt i et hjerte. Helheden kommer til at udgøre et slags digt.
- ’Mal fugle på sten’. I bogen “Anton og den lille fugl” af Lene Fauerby maler Anton en lille fugl på en sten. Vi har ladet os inspirere og inviterer børn til at lave deres yndlingsfugle på sten.
- ’Klip gækkebreve med Christiane Møller’. Vi klipper gækkebreve med fugle som inspiration.
- ’Byg dit eget fuglehus’ Byg et fuglehus til fuglene i din have. Du kan bygge til små fugle og store fugle, og du bestemmer selv, om det skal være et sommerhus, en villa, en etagelejlighed eller et slot.
- ’Mal og dekorer træfugle’ En kongeørn, en due eller måske en fantasifugl? Du bestemmer selv! I børnebiblioteket er der sat materialer frem til et fugleværksted – og du kan blandt andet finde træskabeloner, maling og masser af fjer!
Fuglesafari
Der er fuglehuse i biblioteksrummet, men det er ikke helt almindelige fuglehuse! For at gætte hvilke fugle, der er flyttet ind, skal barnet både lytte, se og føle sig frem. Med en kikkert, lygte og safarihatte begynder jagten på forskellige nordiske fuglearter.
De bedste fuglebøger
Børnebibliotekarerne har lavet en fuglekanon med anbefalinger til de bedste fuglehistorier fra litteraturen for børn fra 2 til 14 år. Læs den på www.Helsbib.dk
Lege-fugle-kasser
Børnebiblioteket har udviklet fire særlige legekasser, der alle handler om fugle.
- “Anton og den lille fugl” af Lene Fauerby.
- “Nu leger vi den grimme ælling” af Barbro Lindgren.
- “Man skal tænke sig godt om når man skal til te hos Fugl” af Rasmus Bregnhøi.
- “Pip og Papegøjer” af Kim Fupz Aakeson.
Lege-fugle-kasserne vil cirkulere mellem kommunens fire biblioteker.
