RUTE15

– af Sidsel Effersøe og Bodil Nygaard, Papirkontoret.

Klik på billederne for at se dem i stor udgave og for nærmere oplysninger om motiv, fotograf mm.

RUTE15 er et nyt tværkunstnerisk, internationalt samarbejds- og udviklingsprojekt med fokus på børnekunst og børnekultur. Med omdrejningspunkterne

• FORTÆLLING
• ARKITEKTUR
• ORDKUNST
• BILLEDKUNST. 

 RUTE15 er udviklet og realiseret af Papirkontoret, som er et samarbejde mellem Sidsel Effersøe, arkitekt med speciale i arkitekturformidling for børn, og Bodil Nygaard, illustrator, lærer, fortæller og billedkunstner.

 RUTE15 er Papirkontorets bidrag til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 i samarbejde med Hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 og Aarhus Litteraturcenter.

Med RUTE15 har vi ønsket at give børn viden og en god oplevelse omkring arkitektur og fortælling og at lade de mange børn fra forskellige byer i Midtjylland mødes i et stort fælles projekt.

Vi har også ønsket at inspirere til mere samarbejde mellem biblioteker og skoler og til at vise noget om bibliotekernes muligheder som kulturcentre i lokalområderne.

Og vi har ønsket at opbygge et internationalt netværk af institutioner og kunstnere, som underviser børn inden for samme kunstneriske områder.

 Tre dage sidst i april 2017 ankom 200 børn med busser fra hele Midtjylland til Dokk1 i Aarhus for at deltage i RUTE15, Papirkontorets store børnekulturfestival og udstilling. Børnene kom fra 3. klasser på skoler i 8 byer langs Rute 15, hovedvejen på tværs af Jylland, fra Ringkøbing til Grenaa. De var spændte på at blive undervist på stedsspecifikke workshops, udviklet og ledet af kunstnere og arkitekter fra Island, Finland, Sverige, Slovakiet og Danmark. Hvordan ville det gå, hvis de ikke kunne forstå de fremmede sprog?

Det gik fint. Børnene fik fortalt spændende fortællinger fra de pågældende lande, der blev leget med de mærkelige fremmede ord, og sprogforskellene blev forklaret af hjælpsomme oversættere, der havde meldt sig som frivillige hjælpere på projektet.

Som forberedelse til festivalen havde Papirkontoret besøgt de udenlandske deltagerinstitutioner og sammen med kunstnerne og underviserne forberedt, hvilke stedsspecifikke workshops de kunne præsentere på festivalen, så børnene fik noget at vide om landenes egenart og kultur.

Finland var repræsenteret ved Sydkustens Ordkunstskola i Helsinki. Underviserne havde som de andre udenlandske gæster medbragt børnebøger og derudover elementer af finsk natur som bær, grene, svampe og mos, og der blev lugtet og smagt, fortalt, skrevet, tegnet, dramatiseret og bygget finske naturlandskaber.

 

Deltagerne fra Studio Hvitt i Reykjavik fortalte historier fra Island og inviterede børnene til at bygge en stor, rumlig papirinstallation, en slags poesiskov af lange, nedhængende papirbaner med tegninger og print, skrift og billeder.

De svenske undervisere fra Litteraturhuset Trampolin i Sandviken præsenterede en fortælling med et mysterium: Sandvikens vartegn, en stor bronzeskulptur, var pludselig forsvundet. Mysteriet skulle løses. Børnene tegnede og skrev historier om, hvordan skulpturen var blevet stjålet og hvad der videre skete, og hvert barn byggede et forslag til en alternativ skulptur til byen.

Fra Slovakiet deltog BIBIANA, international house of art for Children i Bratislava. Børnene blev inviteret ind i et eventyrunivers med fortælling og sammenligning mellem slovakiske og danske eventyr. Børnene udfoldede derefter deres egne eventyr om sære monstre. De malede og skrev deres eventyr og samlede det hele til kæmpestore folde-ud bøger.

 

BIBIANA Danmark deltog med en virtual reality installation, hvor børnene kunne eksperimentere med tegning i 3D. BIBIANA Danmark havde på forhånd tegnet Rute 15 ind som baggrundsbillede, og børnene tegnede nu deres byggerier ind på ruten i 3D. Projektet blev til sidst til en lille film.

Men RUTE15 var langt mere end en festival. Hver af de deltagende 3. klasser havde allerede i løbet af marts og april 2017 deltaget to dage på Papirkontorets stedsspecifikke workshops på deres lokale bibliotek. Workshops, som Papirkontoret havde forberedt ved tidligere besøg og research på stederne og ved neddykning i byernes lokalarkiver.    

Så det at arbejde med stedet og dets historier var noget, børnene kendte til inden festivalen.

I Papirkontoret arbejder vi altid stedsspecifikt, fordi vi ønsker at skærpe børnenes opmærksomhed på det sted, hvor de befinder sig: I er lige her – hvad sker der her – hvordan ser her ud – er her rart at være eller ikke rart og hvorfor – hvad betyder bygningens arkitektur og omgivelser for vore sansemæssige indtryk – lugter her af noget – er her lys nok – hvordan er lyden – hvad kunne være anderledes? Alle steder er interessante at undersøge arkitektonisk, for arkitektur er ikke kun bygningsarkitektur, men også byplaner, landskabsarkitektur, historiske mindesmærker, konstruktioner og design.

Og alle steder er det også interessant at undersøge særlige begivenheder og fortællinger, som kan findes via samtaler og interviews, i billedkunst og på fotos, i lokalarkivet, i aviser og bøger.

Og at få fortalt stedets historie og fortællinger øger oplevelsen af stedets betydning for den enkelte og gruppen.

I Papirkontorets workshops forbindes de to – stedets arkitektur og stedets fortællinger – så der opstår ny indsigt og forståelse af det givne steds betydning og kvaliteter. Helt grundlæggende ønsker vi at inspirere børnene til at se og forholde sig til verden. Og gøre det med fantasien i behold.

På nogle af bibliotekerne handlede workshoppen om selve biblioteksbygningen, dens arkitektur og historie – i andre workshops var udgangspunktet en anden bygning eller plads i byen, som var spændende at lave fortællinger og snakke om, gentænke og derefter bygge som fantasiarkitektur.

Transformation: Tre biblioteker var ombygninger og ændringer af bygningernes tidligere funktion. Hornslet bibliotek har til huse i en tidligere retsbygning og arrest. Biblioteket i Hammerum er indrettet i et tidligere mejeri, og Galten bibliotek er en ombygget administrationsbygning til et tidligere elværk.

 

Derfor valgte vi transformation som tema: Børnene i Hornslet skitserede og byggede deres fantasibiblioteker ved at transformere grundformerne kvadrat og kube. I Hammerum var det trekant og pyramide, der var basis for byggerierne, og i Galten byggede børnene deres biblioteker på baggrund af cirkel og kugle.

Vores fortælling på de tre biblioteker udsprang af debatten om bibliotekernes transformation til kulturhuse. Den handlede om en bogtyv, som IKKE brød sig om forandringerne og derfor stjal bøger for at indrette et privat bibliotek hjemme i lejligheden med lænestol, fred og ro og en god kop te. Den historie inspirerede børnene til at fortælle, hvordan DE syntes, et bibliotek skulle være.

Ulve i Ikast: Da vi lavede research i byerne langs Rute 15, hørte vi til vores overraskelse, at der var mindst fyrre ulve i plantagerne uden for byen.

Det viste sig senere, at man havde talt forkert. Der er kun to eller tre ulve i området.

De modsatrettede informationer omsatte vi til fortælling og leg på Ikast bibliotek, og så blev der bygget ulvebure. Børnene blev opfordret til at sætte Papirkontorets små og store papulve i bur.

Og sikke bure! Ulvene har det ikke kedeligt i Ikast.

I Ringkøbing handlede workshoppen om en rødmalet skurby ved fjorden. Her har fiskerne siden 1930´erne opbevaret deres grej og er mødtes over stort og småt, og der har udfoldet sig et så dramatisk og anderledes liv, at byens borgere har betragtet stedet som både eksotisk og farligt og understreget det eksotiske ved at give stedet navnet ”Indianerlandsbyen”. I dag virker den lille miniby ganske fredelig. Børnene fik fortalt en skrøne, hvis handling KUNNE have udspillet sig i skurbyen, og bagefter byggede de deres egen lille miniby i pap og papir.

I Grenaa byggede børnene selve byen Grenaa som brætspil, med inspiration fra ”Game Hub”, der er en spilskole i Grenaa for unge spilentusiaster. Børnene fortalte om deres by og byggede de steder, der var vigtige for dem: Skolen, pizzaria´et, banegården, kirken, en kammerats hus, et sted, hvor en fra klassen engang var væltet på cykel… Man kunne slå med terninger, som børnene havde konstrueret og foldet af papir, og trække kort, hvor de havde skrevet f.eks. denne besked: Du besøger Jakob fra klassen, vent to omgange. Eller: Du passerer kirken. Gud hjælper dig. Ryk tre felter frem.

I Videbæk blev det til mange forslag til kunstpavilloner, inspireret af arkitekten Henning Larsens ”Vestjyllands Kunstpavillon”, som ligger ved søen i byens anlæg. Børnene hørte om Henning Larsen, som er født i Opsund nær Videbæk og senere blev æresborger i Videbæk, og de fik fortalt om hans liv som arkitekt og om den dramatiske konflikt mellem ham og bygherren

Mærsk Mc-Kinney Møller i forbindelse med byggeriet af Operaen i København.

I Aarhus byggede børnene havnekraner, inspireret af de kraner, de kunne se på havnen fra de store panoramavinduer på Dokk1. Den tilhørende fortælling handlede om det nu nedlagte aarhusianske Dannebrogsværft og om kranføreren Rødtop, som deltog i en sabotagegruppe på værftet under 2. verdenskrig. Fra kranhuset i toppen af værftets høje kran havde han held til i tide at advare og dermed redde sine medsammensvorne, fordi han så, at det tyske politi var på vej langs havnen for at anholde deltagerne i sabotagehandlingerne.

Byvåben: På samtlige workshops undersøgte og arbejdede børnene med den måde, hvorpå deres by og kommune præsenterer sig visuelt i form af byvåben og kommunevåben. Børnene klippede og byggede deres alternative og personlige forslag til byvåben, og alle hørte en drabelig fortælling om to tyske riddere, brødre, som for 1000 år siden opfandt våbenskjoldet som kendemærke – eller logo, som er det, børnene kender bedst i dag.

 

 

 

Forslag til en ny, hvid by: På alle workshops legede vi, at klassen var en tegnestue med omkring  25 meget dygtige børnearkitekter, som nu af det lokale byråd var blevet opfordret til at komme med et forslag til en ny hvid bydel uden for byens centrum. Udfordringen var, at børnene kun måtte bruge A3 og A4 printerpapir, saks og limstift. Det blev til otte meget flotte modelforslag med skoler, banegårde, kirker, højhuse, hængebroer og tunneler, og de mange byer blev til sidst samlet til én stor hvid by på Dokk1.

Festivaludstilling: Først blev børnenes byggerier udstillet på bibliotekerne langs Rute 15 i tre uger efter hver workshop. Derefter hentede vi værkerne ind til Dokk1 og den store festivaludstilling, hvor de blev vist sammen med de nye værker fra de internationale workshops.

Fernisering: Der var fernisering på festivalens sidste dag.

Den dag havde alle, også deltagerne i festivalens åbne workshops, bygget hatte efter samme enkle skabelon, og der var næsten ikke to hatte, der blev ens. Så blev RUTE15 fejret med tale ved formanden for Danmarks Biblioteksforening, forfriskninger og en parade, hvor børnene med deres fantastiske hatte nåede rundt i alle hjørner og rum på Dokk1 og op og ned ad rulletrappen under stor applaus fra familier og venner og de mange besøgende på Dokk1.

RUTE15 er støttet af Fonden Aarhus2017, Statens Kunstfond, Nordisk Kulturfond og Børnekulturhuset i Aarhus.

Læs og se mere på http://rute15.papirkontoret.dk/#home

JACOB: Jeg går meget ind i sport, så jeg har lavet noget, jeg går til, nemlig badminton. De to spillere på skjoldet er gode, og den ene er bedst, og det er mig. Jeg har ikke vundet en pokal endnu, men det kommer nok. Den anden spiller er min storebror, jeg har to, så det er den ene af dem. Det bliver nok min storebror, der vinder denne her kamp.

 

BENJAMIN: På mit våbenskjold kan man se, at jeg kommer fra Danmark, fordi der er lidt af et flag. Jeg synes, Danmark er et dejligt land at bo i. Det røde, jeg har farvet, er bare, fordi rød er min yndlingsfarve. Så er der en fodbold, fordi jeg elsker fodbold og går til det to gange om ugen. De to hoveder, der kikker på hinanden ligesom et spejlbillede, er mig, fordi jeg er glad for at være mig og for, at jeg kan det, jeg kan.

 

LIV: På mit byvåben har jeg lavet min hund i en hundekurv, og solen, for man kan ikke leve uden sol. Jeg har også lavet en hestesko, for jeg kan lide heste, men jeg kan ikke tegne dem. Der er stjerner og himmel på mit byvåben, for ellers er baggrunden bare hvid, og det ser kedeligt ud. Hunden er meget fornem, for den ligger på noget guld, og græsset er et symbol, så man kan se, det foregår udenfor.

 

 

 

MAX: Jeg har lavet Vorgod kirke på mit byvåben, fordi jeg bor i Vorgod. Det er egentlig også, fordi jeg synes, Vorgod kirke er meget interessant, for den er meget gammel, ca. 1000 år, og før den var der en trækirke. Døbefonten er fra trækirken, så man kan nok godt gætte, at døbefonten er meget, meget gammel. I hjørnet er der gud, som ser ned på kirken og er glad, og det har jeg lavet sådan, for hver gang, jeg er inde i kirken, så føler jeg, at gud er meget tæt på.

 

 

 

OLIVER: På mit byvåben har jeg lavet en traktor, som kører traktortræk. Vi kører traktortræk hvert forår, og vi skal snart til at køre igen: Mig, min far, en der hedder Hans Kristian og så Hans Erik. Vi har vundet hvert år fra 2000 til 14. Så fik vi en ny traktor, som vi lavede helt om, så nu vinder vi ikke mere. Nu har den fået to nye gear, og vi satser på at vinde i år.

 

 

 

 

ALBERTE: På mit byvåben har jeg lavet en pige, der står på mål, for jeg kan godt lide fodbold. Helst at spille midtbane. Jeg spiller fodbold mandag, for onsdag går jeg til musik. Ikast er en god by, for der er masser af aktiviteter som fodbold, badminton, svømning og spring.