Udgivet: 1. marts 2018

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark ser på hvordan etnicitet fremstår og behandles i moderne børne- og ungdomsbøger den 11. april kl. 17-19 på Hovedbiblioteket i København.

(Klik på billedet til venstre for at få invitationen i pdf.)

  • Hvordan repræsenteres etnicitet i børnelitteraturen? Læser vi kun om problemer?
  • Kan/må/skal forfattere skrive om andre etniciteter end deres egen?
  • Cultural appropriation: må man ”stjæle” hinandens kulturelle arvegods?

Tid: 11. april kl. 17-19 2018
Sted: Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade 15. Gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig.

I panelet sidder:

  • Özlem Cekic, en af de første kvindelige minoritetspolitikere repræsenteret i Folketinget samt forfatter til børnebogs-serien om kurdiske Ayse, der selv vælger at gå med tørklæde, og senest til en omdiskuteret novelle i Læseraketten om omskæring af drenge.
  • Dorte Lilmose, pæredansk børnebogsforfatter, der i 2014 udgav og vandt Skriverprisen for Dræb eller dø om afrikanske børnesoldater, og herudover har skrevet diverse børnebøger om børn i eller fra andre lande og kulturer end den etnisk danske.
  • Nadia Mansour, Ph.D-studerende om hvordan minoritetskulturer og minoritetserfaringer er repræsenteret i ungdomsbøger. I sin afhandling definerer hun begrebet multikulturel litteratur og diskuterer fænomenerne ”synlige minoriteter” (udseende/farve), danskhed/andethed og den kulturelle blindhed i skolens rum.
  • Mira C. Skadegård, antropolog, filosof og postdoc på Aalborg Universitet, hvor hun
    netop har indleveret en Ph.D om strukturel hverdags-diskrimination i en dansk kontekst med fokus på diskrimination af mennesker på baggrund af køn, religion, sociale tilhørsforhold m.v., særligt i relation til spørgsmål om magt, ulighed, inklusion/eksklusion.

Mødeleder: Ahmad Mahmoud, forfatter og debattør med dansk-palæstinensiske rødder. Skildrer i Sort land sin opvækst i indvandrerghettoens patriarkat.

Vel mødt! Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark

Udgivet: 21. januar 2018

Fredag den 20. januar 2018 holdt vi vort tredje årlige statusseminar om tendenser i tidens børnelitteratur og et tilbageblik på året, der gik; denne gang året 2017.

Arrangementet var på Biblioteket på Rentemestervej i København.

Program, litteraturlister og deltagerliste kan læses her. Slides kan hentes nedenfor under billederne af de enkelte oplægsholdere i det omfang, oplægsholderen har frigivet dem til deling.

Efter fotokavalkaden kan man kommentere på årets statusseminar og give ønsker til næste års program og dele ideer til, hvordan vi får udlevet vores drøm om at holde statusseminar flere steder i landet.

Ayoe Quist Henkel, lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg VIA UC og ph.d i børnelitteratur: Om børne- og ungdomslitteraturens æstetiske udvikling i et digitaliseret og medialiseret tekstlandskab.

Ayoe Quist Henkels slides kan hentes her som power points.

Jens Raahauge, medlem af komiteen for Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris: Om årets nordiske børne- og ungdomsbøger.

Jens Raahauges slides kan hentes her som power points.

Caroline Sehested, leder for Afdeling Læring, Helsingør Kommunes Biblioteker: Om årets billedbøger.

Caroline Sehesteds slides kan hentes her som pdf.

Anne-Mette Hermansen, konsulent for de pædagogiske læringscentre: Om årets Læse Let-bøger.

Anne-Mette Hermansens slides kan hentes her som pdf.

Frokostpausen var lavet ekstra lang, for at deltagerne kunne netværke og møde oplægsholderne med bedre mulighed for at stille individuelle spørgsmål. Samtidig gav det mulighed for at deltage i ferniseringen af Into the Wind, som er en udstilling af nordiske børnebogsillustrationer.  Tine Gardsdal fra Biblioteket på Rentemestervej i København bød velkommen.

Derefter fortalte Ulrike Nickel fra Kulturkind Berlin om udstillingen og gik med interesserede deltager rundt og svarede på spørgsmål.

Felix Paulsen, ph.d-studerende: Om årets grafic novels og tegneserier.

Kontakt gerne Felix, hvis du ønsker at vide mere: felixkpaulsen@cc.au.dk eller arbejdshjemmeside.

Lise Jæger (tidligere medlem af bestyrelsen) gik på talerstolen og fortalte om masteruddannelsen i børns litteratur og medier, (tidligere masteruddannelsen i børnelitteratur) og om, hvordan det er at være studerende.

 

Peter Bay Alexandersen, illustrator og Kim Leine, forfatter: Om samarbejdet om Skovpigen Skærv. Interviewer: Eline Mørch Jensen, redaktør, cand.mag og master i børnelitteratur.
På statusseminaret var der rig mulighed for at tale med både de øvrige deltagere og med oplægsholderne. Her benytter Stine Josefine Dige (modtager af Klods Hans-prisen 2015) lejligheden til at få signeret Skovpigen Skærv af Peter Bay Alexandersen og Kim Leine.

Elisabeth Gjerluff Nielsen, sanger, musiker, forfatter m.m.m.: Om sine børnelitterære forbilleder plus sange og historier fra sit personlige bagkatalog.

Elisabeth fik deltagerne op af stolene, helt bogstaveligt. De fik en dans til en eksklusiv koncert med smagsprøver fra det store bagkatalog. Her får dagens konferencier, Eline Mørch-Jensen, en svingom med Elisabeth.

Efter den allersidste dans takkede Eline af, og vi kunne trætte og mætte gå hjem.

Der blev flittigt taget noter i løbet af dagen. I år lykkedes det desværre ikke at få lavet optagelser af arrangementet, men der kommer en artikel om statusseminaret i det kommende nummer af Klods Hans.

 

Følg med her på siden www.ibby.dk eller på vores facebookside, så du modtager nyheder om det næste statusseminar, som i skrivende stund (januar 2018) tænkes afholdt i januar 2019.

Med disse ord siger Selskabet for Børnelitteratur tak til oplægsholdere, deltagere, teknikkere, samarbejdspartnere og alle andre, som har været med til at få statusseminaret til at blive virkelighed. Uden jer var det ikke blevet til noget.

Udgivet: 23. december 2017

Alle kender vi til at føle os udenfor. At være tilskuer til livet, som det udfolder sig lige for næsen af os, uden at vi er i stand til at deltage, tale med eller bidrage til fællesskabet.

Af Betina Falsing

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Det kan der være forskellige årsager til, og det kan for enkelte blot handle om sporadiske og hurtigt forbigående øjeblikke. For andre er der ikke tale om hurtige passerende tilstande, men derimod længerevarende livstilstande, hvor eksklusion kan begrænse den enkelte i at vokse op som et oplyst og kreativt menneske. Her kan en hjælpende hånd gøre en kæmpe forskel og åbne døren til fællesskaber, som passerer individets vej gennem livet. Berit Sandholdt Jacobsen er en af de personer, der åbner døre, og nøglen, som hun har med sig, er børnelitteraturen.

Folkebibliotekar i hjertet

Berit er folkebibliotekar både af profession i sit daglige virke som souschef på Slagelse Bibliotek, men hun er også folkebibliotekar i hjertet, når hun én gang om ugen efter arbejde kører ud til et socialt udsat område i nærmiljøet med overvægt af minoritetsbørn. Flere af disse børn mangler sproget og en bredere kulturel og samfundsmæssig indsigt i forhold til at begynde i skolen og være både jævnbyrdige med de andre samt opfylde kravene til skolestart. Ideen var oprindelig tænkt som et sprogstimuleringsprojekt, og vi ved alle, at litteraturen sætter ord på verden, men litteraturen kan også bidrage til indsigt i og forståelse for både den danske kultur, men ligeså vigtigt andre kulturer. Når Berit den ene gang om ugen møder disse børn med bøgerne, læser højt og vigtigst af alt taler med børnene om de sjove volapyk-ord, der optræder, mærkelige og mystiske ting, der kun kan ske i fiktionens univers, og svære og tunge ting i livet, så skaber hun livsduelige små mennesker. Mennesker, der kan være med, der hører til, og mennesker der kan gøre en forskel. Det er dannelse.

Superlæsning

Vigtigt i en dannelsesproces er det, som formidler, at møde alle mennesker lige. Berit har aldrig i sit virke mødt et menneske med den hensigt at være formynderisk. For Berit ved, at hun netop ikke ved bedre end andre. Hun, og hendes følgesvende, bøgerne, møder børnene med den hensigt at ledsage dem gennem en nuanceret og mangfoldig verden. Hun planlægger rejsen med sine små ledsagere, og sammen har de på demokratisk vis fundet på navnet ”Superlæsning”. Mennesker blomstrer ved at blive mødt af forventninger og opfordringer. Det ved Berit, og hun stiller kærlige krav, der nu har resulteret i en frugtbar oplæsningskultur. Små gevinster i form af klistermærker til samlearket for hvert fremmøde pirrer konkurrencegenet. Litteratudvalget til disse seancer er bredt og klogt sammensat. Peter Pedal har været på besøg, og når børnene senere møder ”Manden med den gule hat” i andre værker, vil de tænke ”aha” ved forståelsen af denne intertekstuelle reference. Den tydelige fortællestruktur i folkeeventyret har bidraget med narrative kompetencer, og tekster, som forholder sig kritisk til forældrerollen som Kim Fupz Aakesons fortælling om ”De grimme børn”, har skabt refleksion og undren.

Litteratur åbner døre

Biblioteksloven siger, at biblioteket skal “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og tidsskrifter til rådighed …” Berit stiller ikke kun til rådighed. Hun skaber fællesskaber og bidrager ikke kun til viden, men også til handlemuligheder. Det er snart jul og nytår. I H.C. Andersens eventyr om Den lille pige med svovlstikkerne stod den lille pige ude i kulden. Kun i et fantasisyn oplevede hun den dampende gås fyldt med æbler og svesker. Litteraturen kan åbne rum, som alle kan være med i, og forestillingsevnen kan være transportmidlet til at nå sine mål. Ingen bliver efterladt ude i kulden med Berit i nærheden, for hun åbner døren til varmen og festen og byder indenfor. Berit Sandholdt Jacobsen skal have Klods Hans-prisen 2017 for at bruge litteraturen til at danne små mennesker, så de udvikler sig som borgere, mennesker og selvstændige individer.

Udgivet: 23. december 2017

Det var en mørk og stormfuld nat … Det var i hvert fald silende regnvejr, da et halvt hundrede spændte deltagere gik ned i lastrummet på ”Samka” af Marstal, som er Bibiana Danmarks skib. Vi ventede alle på et andet navn fra Marstal, Jesper Wung-Sung, som bød på et intimt arrangement i de utraditionelle rammer, hvor han var i samtale med Søren Fanø.

Af Bjarne W. Andresen

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Et af Søren Fanøs første spørgsmål gik på, hvordan Jesper Wung-Sung kan holde det imponerende tempo med flere titler årligt, hvor andre forfattere har flere år mellem deres udgivelser. Andre forfattere føler stor træthed, når de har udgivet en ny bog, men Jesper Wung-Sungs hemmelighed ligger i, at han får en masse energi i stedet. Den energi omsætter han i tekst.

”Marstal har været et perfekt udgangspunkt for det store forfatterskab,” fortalte Jesper Wung-Sung. ”Man behøver kun ét værtshus for at drikke sig fuld, en havn for at føle udlængsel, én fodboldbane for at spille fodbold og én pige for at blive forelsket.” Er han ikke bekymret for at tage af hovedstolen, når han skriver med udgangspunkt i eget liv? ”Næh, ikke med mindre man har en meget lille hovedstol!” mente forfatteren.

Atmosfære

Undervejs blev samtalen afbrudt af støj fra varmeapparatet, og vi kunne høre regnens trommen på presenningen og på dækket oven over os. Det gav en ganske særlig stemning, vi ikke ville have fået i Dokk1, som lagde kaj til skibet. Uden at underkende bibliotekets mange kvaliteter.

Bogblogger Eva Lucia var med til forfatteraftenen, og hun skrev bagefter til Klods Hans: “Der er ingen tvivl om at Jesper Wung-Sung er en storyteller. Uanset om man har læst hans romaner eller ej, så er der ingen tvivl om, at vi præsenteres for en forfatter, som inspirerer og har kuglepennen i sin hule hånd. Han bringer de hjerteskærende og ærlige beretninger ind i sine fortællinger, og viser samtidig universel forståelse, åbenhed og en bred litterær viden”.

Om forfatterskabet

Søren Fanø er godt inde i Jesper Wung-Sungs forfatterskab og har blandt andet skrevet en bog om forfatteren og hans tekster. Denne aften blev anekdoter og analyser suppleret med oplæsning af udvalgte tekstuddrag. De illustrerede bøger fik en særlig plads, og Jesper Wung-Sung fortalte, at det er særligt spændende, når han får illustrationerne at se. F.eks. nævnte han, at lillefingeren i bogen af samme navn blev ”større og bedre”, da Otto Dickmeiss tog sig af den.

Mange af bøgerne er blevet fremhævet for deres intertekstualitet, men det er ikke et bevidst greb. ”Jeg skriver på ryggen af alle mulige, som skrev meget bedre end mig,” blev det beskedent afvist med. F.eks. er der i Zam en hund, der bliver ædt. Først efter udgivelsen gik det op for Jesper Wung-Sung, at det er hans måde at give den grimme ælling hævn for den ultimative ydmygelse, den måtte døje, da hunden ikke ville æde den, fordi den var for grim.

Jesper Wung-Sungs bøger bliver også udgivet i udlandet, og det glædede forfatteren sig over, fordi det forlænger og forstørrer kommunikationen. ”Det er derfor, vi læser: Vi kan sætte os ind i et andet køn, en anden kultur osv. Det er empati.”

Han lovede at fortsætte sit arbejde som forfatter. Og stilen vil også blive holdt: ”Jeg vil til enhver tid hellere have en sætning, som ligger godt i munden, end en mere litterær én med fire indskudte sætninger.”

Efter samtalen mellem Jesper Wung-Sung og Søren Fanø var der mulighed for at stille spørgsmål, inden Bibiana bød på skibsøl og chips i den anden ende af lastrummet. Tak til Bibiana for det!

Udgivet: 23. december 2017

Debatten kom vidt omkring, da IBBY holdt fyraftensmøde om køn i moderne børne- og ungdomsbøger. Line Lybecker deltog i panelet, og hun mener, at vi begår en fejl, når vi tænker i køn og ikke i mennesker.

Af Line Lybecker. Foto Kasper Køpke.

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Forfatterne Benni Bødker, Line Lybecker og Annette Herzog samt Vivi Jelstrup, bipolitisk talsperson for LGBT Danmark, deltog i debatten med bibliotekar Betina Falsing som ordstyrer.

Til IBBY’s paneldebat fremlagde Benni Bødker nogle ret interessante statistikker for sine bøger. Han fortalte, at hans bøger solgte meget bedre, hvis der var en mandlig hovedperson i stedet for en kvindelig, men hvis der var en af hver, klarede den sig ekstra godt. Samtidig viser andre tal, at der er flere piger end drenge, der læser, så hvordan kan Bennis tal hænge sammen? Fordi pigerne læser om drenge, mens drengene ikke læser om piger. Såre simpelt.

Fastlåste kønsroller i YA

Undervejs i debatten, hvor mange af tilhørerne (primært kvinder) også blandede sig, kom det frem, at der var en vis indignation over denne kønsfordeling, men alle var glade for, at de stærke kvinder/ piger begynder at fylde mere i børne- og ungdomsbøgerne. Bl.a. blev der talt om Hunger Games (Suzanne Collins, 2008-10), hvor hovedpersonen, Katniss, er stærk og revolutionær. Hun slås, og hun skyder med pil og bue, og hun er ikke bange for at kæmpe for sin familie. Og jeg er helt enig i, at det er vigtigt med den slags karakterer. Katniss sparker røv, og det kan både drenge og piger blive enige om.

Men jeg synes, der mangler noget … Jeg synes, der mangler drenge, som ikke sparker røv, eller som i hvert fald ikke gør det ved at slås mod aliens eller drager. Hvor er de følsomme drenge? Hvor er teenagedrengen, der spærrer sig inde på værelset for at skrive digte om ulykkelig kærlighed, eller børnehavedrengen, der plukker blomster til sin mor?

Katniss er sej og kan fange både drenge og pigers opmærksomhed og sympati, fordi hun har fået tildelt klassisk maskuline træk. Hun er sej, fordi hun er maskulin. Og så vil jeg mene, at ligestillingen alligevel ikke har sejret. I min optik handler ligestilling om at stille begge parter lige, ikke om at hive den ene op eller ned på den andens niveau. Hvorfor er Katniss kun sej, når hun kan skyde med pil og bue og vinde over drenge? Hvorfor er hun ikke sej, fordi hun kan … Ja, hvilke seje ting kan kvinder egentlig? I Vesten bliver kvinder forbundet med madlavning, børnepasning, husholdning … I andre kulturer er det anderledes.

For mig at se er kønsrollerne i ungdomslitteraturen stadig meget fastlåste, og der er en helt klar favorisering af de klassisk mandlige værdier.

En kærlighedshistorie til drenge

Da jeg skrev min anden bog, Historien om en dreng, tænkte jeg den som en drengebog. Den handler om Thobias, som bliver forelsket i David og skal forholde sig til det. Der er kvindelige bipersoner med, men den handler om to teenagedrenge i en fasttømret drengegruppe, som spiller rollespil. Jeg tænkte, at det selvfølgelig var drenge, der skulle læse den. Faktum er dog, at den nok får flest pigelæsere, ikke mindst fordi det er en kærlighedshistorie – og kærlighed er jo for piger.

Jeg har ladet Thobias tænke over det undervejs i bogen, reflektere over, om han er en tøs, når han går så meget op i, hvad David tænker. Men jeg har haft mandlige testlæsere på, og jeg har fået at vide, at jeg har ramt hovedet på sømmet og beskrevet følelserne og angsten, som den er. Jeg har taget udgangspunkt i mine egne erfaringer, men åbenbart er der ikke langt mellem kvinders og mænds følelser, åbenbart er vi meget ens.

Jeg gjorde et nummer ud af, at Thobias ikke er en tøs, bare fordi han er til mænd – og i øvrigt er han biseksuel og ikke homoseksuel, hvis det virkelig er nødvendigt at sætte ham i en kasse. I skriveprocessen var det interessant for mig at tænke over drengegruppens dynamik, og det var vigtigt for mig at ramme tonen og finde ud af, hvordan det er at springe ud som homoseksuel, når man er en dreng og går på gymnasiet – det er jo okay med to piger, for det er bare sexet.

Køn er en kulturel konstruktion

Min interesse for køn blev måske vakt af arbejdet med Historien om en dreng, og da forlaget Calibat spurgte, om jeg ville skrive en bog om en transkønnet pige, sagde jeg hurtigt ja. Jeg har selv et par transpersoner i min nære omgangskreds, så jeg kender til det.

Jeg tænkte selv, at når man er transperson, så vil man gerne være det omvendte af, hvad man er født som. Altså, biologiske mænd vil gerne ændres til kvinder og omvendt. Undervejs i researchen og i mange samtaler med de transpersoner, jeg kender, har jeg dog efterhånden erfaret, at køn er en underlig størrelse. LGBT Danmark (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transkønnede) taler om mange køn, og i flere kulturer rundt om i verden arbejder man af forskellige årsager også med mere end blot to køn, som vi gør herhjemme. Mange blander i øvrigt køn og seksualitet sammen og opfatter fx bøsser som særligt feminine og lesbiske som særligt maskuline, men det er der ikke belæg for.

Jeg er blevet opmærksom på, at køn er en kulturel konstruktion, og efter min mening burde den ophæves. Selvfølgelig har køn betydning i forhold til forplantning, men egentlige kønsroller har ingen praktisk betydning i det moderne samfund. Derfor plæderer jeg for at holde op med at tildele kvinder og mænd feminine eller maskuline træk i litteraturen. I stedet, mener jeg, bør vi begynde at tænke i mennesker og ikke i køn.

Derfor dropper drengene bogen

Der er mange børnebøger for drenge, men det er mit indtryk, at der mangler gode, generelle, realistiske ungdomsbøger med mandlige hovedpersoner, for af en eller anden grund antager mange, at drenge kun læser fantasy. Sandheden er, at fantasy ikke henvender sig til et særligt køn eller til en særlig aldersgruppe, ligesom realisme heller ikke gør. Min tanke er, at der mangler realistiske ungdomsbøger til drengene, og at det måske er en forklaring på, at mange drenge holder op med at læse, når de når en vis alder. Derimod findes der mange realistiske titler med kvindelige hovedpersoner.

Jeg tror, at en del af ”problemet” er, at bogbranchen er meget kvindepræget. Drengene mangler mænd at afspejle deres læsevaner i. Undersøgelser viser, at mænd og drenge primært læser faglitteratur, men jeg tror ikke, at de værdsætter fiktion mindre, end kvinder gør. Der tales også om, at drenge foretrækker computerspil, film eller lignende visuelle medier, men jeg tror, det er en kulturel ting. Jeg holder selv meget af computerspil, og jeg kender ingen kvinder, som ikke sætter pris på film eller tv-serier. Hvorfor skulle mænd og drenge så være mindre tilbøjelige til at sætte pris på skrevet fiktion? Måske får de bare ikke serveret de rigtige historier.

De kvindelige formidlere

Der er mange kvindelige skolelærere og mange kvindelige bibliotekarer og ikke mindst en overvægt af kvindelige bogbloggere. Kort sagt er størstedelen af de mennesker, der skal formidle litteraturen til de unge, kvinder. Dette i sig selv er måske ikke et problem, men i paneldebatten, syntes jeg, det stod tydeligt, at nogle kvindelige formidlere ikke havde nogen ide om, hvad drenge faktisk er interesserede i at læse, eller at de på forhånd antog, at drengene fx kun vil læse fantasy.

På en del biblioteker er ungdomsbøgerne delt op i hylder ”for piger” og ”for drenge”. Igen læser pigerne måske gerne fra begge hylder, men i et samfund hvor det stadig er så tabubelagt for mænd at være ”kvindelige”, så kræver det en meget modig dreng at gå hen til pigehylden, og hvis han ikke finder noget af interesse på drengehylden – fx fordi der kun er fantasy, men han ikke er til magi – er der en vis risiko for, at han vil opgive at læse.

Litteraturens rolle

Som tidligere nævnt går jeg ind for mere flydende kønsroller og helst en ophævelse af kønnets betydning i samfundet. Det er muligvis en ekstrem holdning, men jeg tror, at de fleste vil give mig ret i, at det er sundt for alle engang imellem at prøve at sætte sig i en andens sted, og netop det er litteraturen så eminent til at hjælpe os med. Fx kan vi gennem litteraturen få indblik i, hvordan det andet køn tænker – og måske opdage, at det ikke er så pokkers anderledes end os selv. Hvis vi vil have mere ligestilling og gensidig forståelse i samfundet, er vi nødt til at skabe det i litteraturen, og her er børne- og ungdomslitteraturen selvfølgelig særligt vigtig. Børn og unges læsevaner følger dem videre i livet, og litteraturen er med til at udvide deres horisont og empati.

Jeg har ingen løsning på, hvordan vi bedre skriver bøger til drenge eller bedre formidler bøger til drenge, men jeg tror, at vi skal starte med tænke mindre kønsopdelt. Både drenge og piger er mennesker, og når alt kommer til alt, så er vi ikke så forskellige; piger kan spille fodbold, og drenge kan skrive digte. Hvis vi fokuserer på at skrive om mennesker i stedet for at skrive om piger eller drenge, så tror jeg, at historierne bliver mere spændende at læse – for begge køn. Og hvis formidlerne vil tage udgangspunkt i, hvad den enkelte unge interesserer sig for og kan lide at læse i stedet for at fokusere på vedkommendes køn, så tror jeg, at bøgerne når ud til flere.

Fakta

Line Lybecker, f. 1987, er forfatter, cand.mag. i dansk, medejer af forlaget Ulven og Uglen, der udgiver fantasy til voksne, medstifter af Håbefulde Unge Forfattere og konstitueret formand for Børne- og Ungdomsgruppen i Dansk Forfatterforening.

Hun er i gang med at skrive sidste bind i en YA-trilogi, der undersøger køn fra mange sider. I Mere end veninder (Calibat, 2016) og Historien om en dreng (Calibat, 2017) handler det bl.a. om at springe ud som hhv. homoseksuel eller biseksuel, og i den tredje bog, der udkommer i foråret 2018, handler det om at være et andet køn indeni, end det man har udenpå.

Med afsæt i bøgerne holder Line Lybecker foredrag på skoler og efterskoler, hvilket giver anledning til mange gode og åbne diskussioner om køn, sex, lyst og identitet.

Gik du glip af IBBY’s fyraftensmøde om køn?

Hør det på Børnebogcast: www.facebook.com/ibbydenmark/posts/1584865438203370

Udgivet: 16. december 2017

19. januar 2018 holder vi statusseminar på Biblioteket på Rentemestervej i København. Det er samtidig startskuddet til Børnebogsfestival Nordvest, som byder på forfatter- og illustratorbesøg og en udstilling af 59 illustrationer fra børnebøger i Norden. 17 kunstnere fra 9 lande bidrager.

Læs hele programmet her.

Deltagere på Statusseminaret har naturligvis mulighed for at se udstillingen.

Udgivet: 27. november 2017

De fem storeSelskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, udlodder nu i alt 10 fribilletter til vort årlige statusseminar – enten fredag den 19. januar 2018 på Biblioteket på Rentemestervej i København eller fredag den 2. februar 2018 på Dokk1 i Aarhus.

For tredje år i træk afholder Selskabet i 2018 statusseminar om årets (2017) udgivelser af børne- og ungdomslitteratur for fagfolk og alle andre med interesse for og kærlighed til børne- og ungdomsbøgerne (se mere her). Fribilletten dækker både deltagelse og forplejning. Deltagergebyret er 995,- kr. hvilket inkluderer et års medlemskab af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, og 745,- kr. for deltagere, der allerede er medlemmer af Selskabet.

QUIZ:

Besvar fem spørgsmål om fem børnebogsklassikere, som i 2017 har 50-års jubilæum, nemlig: Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken og Flemmings Quist Møllers Cykelmyggen Egon.

  1. Hvilken farve har Silas’ hoppe?
  2. Hvad er det Snøvsen står på for at kunne se ud af Eigils lomme?
  3. Hvad fangede Freddy Fræk fra Fakse i fælder?
  4. Hvor bor drengen lille Virgil?
  5. Cykelmyggen Egon møder en vandrygende kålorm – hvilken anden klassisk børnebog er kålormen med i?

Indsend dine svar senest den 14. december 2017 kl. 17 til info@ibby.dk sammen med oplysning om navn, adresse + telefonnummer. Husk at anføre, om du ønsker at deltage i seminaret i København eller Aarhus.

NB: Selskabet for Børnelitteratur tager forbehold for, at der er nok tilmeldte deltagere til at kunne gennemføre det ene eller begge seminarer.

Udgivet: 12. november 2017

Berit Sandholdt Jacobsen får Klods Hans-prisen 2017.

I går uddelte Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, Klods Hans-prisen til bibliotekar Berit Sandholdt Jacobsen for projektet superlæsning.

Prisen blev overrakt af Betina Falsing, som bl.a. begrundede prisen med, at “Berit Sandholdt Jacobsen er en af disse personer, der åbner døre, og nøglen, som hun har med sig, er børnelitteraturen. Berit er folkebibliotekar både af profession i sit daglige virke som souschef på Slagelse Bibliotek, men hun er også folkebibliotekar i hjertet, når hun én gang om ugen efter arbejde kører ud til et socialt udsat område i nærmiljøet med overvægt af minoritets børn. Flere af disse børn mangler sproget og en bredere kulturel- og samfundsmæssigt indsigt i forhold til at begynde i skolen og være både jævnbyrdige med de andre samt opfylde kravene til skolestart.”

Traditionen tro indledtes hele arrangementet med en oplæsning af eventyret om Klods Hans, i år på smukkeste vis fremført af Elisabeth Gjerluff Nielsen. Efter overrækkelsen var Selskabet vært ved en lille reception.

Tillykke til Berit Sandholdt Jacobsen.


Klods Hans-prismodtagere vælger selv, hvilken kunstner de ønsker skal lave det værk, som følger med prisen. Betina Sandholdt Jacobsen holder her et originalt værk af HuskMitNavn, skabt med inspiration fra eventyret om Klods Hans.

 

Gæt selv, hvor Elisabeth er kommet til i “Klods Hans”. Hvad er det lige, prinsessen siger?

 

 

 

Betina Falsing fra bestyrelsen læser talen.

 

 

 

 

Blomster og Betina Falsing.

 

 

 

 

 

 

Med Klods Hans-prisen følger et originalt værk af en kunstner, prismodtageren vælger. Berit Sandholdt Jacobsen havde ønsket et værk af HuskMitNavn.

 

 

 

Berit Sandholdt Jacobsen takker for Klods Hans-prisen.

 

 

 

Vi runder prisoverrækkelsen af.

 

 

 

 

Efter prisoverrækkelsen var der en lille reception. Her er det Eline Mørch Jensen og Elisabeth.

 

 

 

Klods Hans-prisvinder Berit Sandholdt Jacobsen i samtale med bl.a. Lis Andersen, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

 

 

Udgivet: 25. oktober 2017

Det var en mørk og stormfuld nat … ok, måske var det ikke helt nat, men 24. oktober trodsede lidt over 50 interesserede læsere både vind og regn og gik ombord på skibet Samka, som Bibiana havde lagt til kaj ved Dokk1. Lastrummet var tæt pakket, og vi fik hurtigt varmen.

En spændende Jesper Wung-Sung talte med en veloplagt Søren Fanø, som har skrevet biografien Jesper Wung-Sung – et forfatterskab. Efter samtalen fortsatte snakken under løsere rammer under indtagelse af skibsøl og -chips, en donation fra Bibiana.

Forfattermødet vil blive nærmere beskrevet i Klods Hans nr. 4-2017.

Forfatteraftenen kunne også ses som en appetitvækker til HAY-festivallen 26. – 29. oktober på Dokk1 lige ved siden af – eller til Statusseminar med dobbeltplacering på Dokk1 fredag 2. februar 2018 og Biblioteket på Rentemestervej i København fredag d. 19. januar 2018.

Herunder flere indtryk fra arrangementet, fotograferet af Bjarne W. Andresen. Klik på billederne for at se dem i større format.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet: 10. september 2017

Jesper Wung-SungForfatteren Jesper Wung-Sung i samtale om sine nyeste værker med Søren Fanø, cand. pæd. og master i børnelitteratur tirsdag d. 24. oktober kl. 17.00 – 18.00 på M/S Samka (Bibiana), som ligger i Aarhus Havn, Hack Kampmanns Plads 2 – lige ved Dokk1.

Hent invitation i pdf-format her.

Forfattermødet er arrangeret af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Det er gratis at deltage, og man skal ikke melde sig til på forhånd.

”En fugl synger ikke, fordi den har et svar. Den synger, fordi den har en sang.

Dette citat fra Jesper Wung-sungs nyeste roman til voksne En anden gren kan stå som motto for den samtale, vi vil føre om primært Jesper Wung-Sungs fire værker fra 2017:

Børnebøgerne Lillefingeren, illustreret af Otto Dickmeiss, Dyrene og tiden illustreret af Ursula Seeberg, barndomserindringerne Lynkineser illustreret af Rasmus Meisler og endelig hovedværket i forfatterskabet En anden gren.

Hvad driver værket? Hvad sker der når man gnaver af hovedstolen? Familiefortællingen i forfatterskabet? Litteraturens rolle. Eksistentialisme i børne- og voksenhøjde.

Herudover vil samtalen gå på kryds og tværs i et af de mest spændende forfatterskaber for børn, unge og voksne lige nu. Fra debutten tilbage i 1998 med To ryk og en aflevering frem til nu.

Endelig vil Jesper Wung-Sung læse udvalgte passager op fra de nyeste værker.

Velkommen ombord til en litterær oplevelse, der selvfølgelig også vil bære præg af forfatterens maritime Marstal opvækst. Som forfatteren stammer M/S Samka også fra Marstal.

Søren Fanø har skrevet monografien: Jesper Wung-Sung. Et forfatterskab, anmeldt værkerne for bogbotten.dk og lavet både skriftlige og mundtlige interviews med forfatteren.