Alle kender vi til at føle os udenfor. At være tilskuer til livet, som det udfolder sig lige for næsen af os, uden at vi er i stand til at deltage, tale med eller bidrage til fællesskabet.
Af Betina Falsing
Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.
Det kan der være forskellige årsager til, og det kan for enkelte blot handle om sporadiske og hurtigt forbigående øjeblikke. For andre er der ikke tale om hurtige passerende tilstande, men derimod længerevarende livstilstande, hvor eksklusion kan begrænse den enkelte i at vokse op som et oplyst og kreativt menneske. Her kan en hjælpende hånd gøre en kæmpe forskel og åbne døren til fællesskaber, som passerer individets vej gennem livet. Berit Sandholdt Jacobsen er en af de personer, der åbner døre, og nøglen, som hun har med sig, er børnelitteraturen.
Folkebibliotekar i hjertet
Berit er folkebibliotekar både af profession i sit daglige virke som souschef på Slagelse Bibliotek, men hun er også folkebibliotekar i hjertet, når hun én gang om ugen efter arbejde kører ud til et socialt udsat område i nærmiljøet med overvægt af minoritetsbørn. Flere af disse børn mangler sproget og en bredere kulturel og samfundsmæssig indsigt i forhold til at begynde i skolen og være både jævnbyrdige med de andre samt opfylde kravene til skolestart. Ideen var oprindelig tænkt som et sprogstimuleringsprojekt, og vi ved alle, at litteraturen sætter ord på verden, men litteraturen kan også bidrage til indsigt i og forståelse for både den danske kultur, men ligeså vigtigt andre kulturer. Når Berit den ene gang om ugen møder disse børn med bøgerne, læser højt og vigtigst af alt taler med børnene om de sjove volapyk-ord, der optræder, mærkelige og mystiske ting, der kun kan ske i fiktionens univers, og svære og tunge ting i livet, så skaber hun livsduelige små mennesker. Mennesker, der kan være med, der hører til, og mennesker der kan gøre en forskel. Det er dannelse.
Superlæsning
Vigtigt i en dannelsesproces er det, som formidler, at møde alle mennesker lige. Berit har aldrig i sit virke mødt et menneske med den hensigt at være formynderisk. For Berit ved, at hun netop ikke ved bedre end andre. Hun, og hendes følgesvende, bøgerne, møder børnene med den hensigt at ledsage dem gennem en nuanceret og mangfoldig verden. Hun planlægger rejsen med sine små ledsagere, og sammen har de på demokratisk vis fundet på navnet ”Superlæsning”. Mennesker blomstrer ved at blive mødt af forventninger og opfordringer. Det ved Berit, og hun stiller kærlige krav, der nu har resulteret i en frugtbar oplæsningskultur. Små gevinster i form af klistermærker til samlearket for hvert fremmøde pirrer konkurrencegenet. Litteratudvalget til disse seancer er bredt og klogt sammensat. Peter Pedal har været på besøg, og når børnene senere møder ”Manden med den gule hat” i andre værker, vil de tænke ”aha” ved forståelsen af denne intertekstuelle reference. Den tydelige fortællestruktur i folkeeventyret har bidraget med narrative kompetencer, og tekster, som forholder sig kritisk til forældrerollen som Kim Fupz Aakesons fortælling om ”De grimme børn”, har skabt refleksion og undren.
Litteratur åbner døre
Biblioteksloven siger, at biblioteket skal “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og tidsskrifter til rådighed …” Berit stiller ikke kun til rådighed. Hun skaber fællesskaber og bidrager ikke kun til viden, men også til handlemuligheder. Det er snart jul og nytår. I H.C. Andersens eventyr om Den lille pige med svovlstikkerne stod den lille pige ude i kulden. Kun i et fantasisyn oplevede hun den dampende gås fyldt med æbler og svesker. Litteraturen kan åbne rum, som alle kan være med i, og forestillingsevnen kan være transportmidlet til at nå sine mål. Ingen bliver efterladt ude i kulden med Berit i nærheden, for hun åbner døren til varmen og festen og byder indenfor. Berit Sandholdt Jacobsen skal have Klods Hans-prisen 2017 for at bruge litteraturen til at danne små mennesker, så de udvikler sig som borgere, mennesker og selvstændige individer.
